Annonce
Trekantområdet

Undersøgelse af kloaksystem under Koldinghus viste ingen tegn på rotter

For at sætte en stopper for rotterne ved Slotssøen, har kommunen sat skilte op for at stoppe fodring af ænder. Rotter tiltrækkes hurtigt af ændernes fodder. Foto: Søren Gylling.
På baggrund af den forøget rotteaktivitet ved Slotssøen har Kultur- og Slotsstyrelsen lavet en undersøgelse af kloaksystemet omkring Koldinghus. Et fjernstyret kamera fandt ingen tegn på rotteaktivitet i kloakkerne.
Annonce

Kolding: Rotterne ved Slotssøen kommer ikke fra et brud i kloaksystemet under Koldinghus.

Kultur og Slotsstyrelsen lavede i november en undersøgelse af kloaksystemet under Koldinghus og Staldgården for at finde ud af, om de mange rotter omkring søen kommer fra et brud i kloaksystemet. I november modtog Kolding Kommune 665 henvendelser om rotter, og man havde en teori om, at den store mængde regn i efteråret potentielt havde medført ekstra mange kloakbrud – og dermed flere rotter på overfladen.

- Lige så snart vi blev gjort opmærksomme på, at der var et rotteproblem, lavede vi en plan om at kortlægge, hvor problemet kom fra, siger ejendomskoordinator ved Center for Slotte og Haver, Lena Friis Christensen.

Kultur- og Slotsstyrelsen foretog en inspektion af slotsområdet samt en inspektion med fjernstyret kamera af kloaknetværket under Koldinghus og Staldgården. Undersøgelsen med fjernstyret kamera fandt ikke nogen tegn på rotteaktivitet på kloakrørene.

Annonce

Fjerner gemmesteder

Til gengæld viste undersøgelsen et enkelt brud på rørsystemet, men der er ikke noget, der indikerer, at rotterne ved Slotssøen kommer fra det brud. Ifølge Lena Friis Christensen påbegyndes reparation af det defekte kloakrør den 9. december.

Ved undersøgelsen over jorden fandt man tegn på ekstraordinær rotteaktivitet ved skrænten mellem Koldinghus og Slotssøen. Især træstubbe og noget buskads er samlepunkt for rotterne. Koldinghus fjerner nu træstubbene og buskadset ned mod søen, så rotterne ikke har så meget plads at gemme sig på.

Lena Friis Christensen fortæller, at Kultur- og Slotsstyrelsen fortsat vil holde øje med rotterne i området omkring Koldinghus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se billederne: Mette Frederiksen og Bo Tengberg er blevet gift på Møn

Vejle For abonnenter

Oprykningsfest blev sparket i gang på Lucky’s: - Lykkeligere kan man ikke være

Annonce