Annonce
Danmark

Undersøgelse: Corona har øget uligheden

Hvert år arrangerer Dansk Folkehjælp, og andre organisationer, feriekolonier for enlige forsørgere og deres børn, hvor pengene er små. Ansøgningstallet er næsten fordoblet på blot to år. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Den fattige del af befolkningen har været noget hårdere ramt af coronaens hærgen end den øvrige del. Det viser ny Epinions-undersøgelse.

Ulighed: Den fattigste del af befolkningen har været hårdest ramt af coronapandemien, både hvad angår fysisk og social trivsel.

Det fremgår af en ny Epinions-undersøgelse, der er udarbejdet på initiativ af Dansk Folkehjælp.

- Det er et omfattende og grundigt datamateriale, som desværre bekræfter en tendens, vi har set i ansøgerfelterne til julehjælp og sommerferiehjælp: Coronaen har ramt de mennesker hårdest, der i forvejen var mest udsatte, den har forværret uligheden, siger Dansk Folkehjælps generalsekretær Klaus Nørlem.

Annonce

Undersøgelsen er foretaget blandt to grupper, den ene besår af de 7.699 enlige forsørgere på overførselsindkomst, der har søgt om sommerferiehjælp i år, den anden består af 1003 andre, repræsentative danske familier.

- Det er virkelig nedslående at se, hvor meget trivselsforskellen mellem fattige mennesker og dem, der ikke lider nød, er vokset, siger Klaus Nørlem.

- Vildt hårdt

Når de to gruppers besvarelser sammenholdes, fremgår det, at dobbelt så mange fattige som ikke-fattige har oplevet en forringelse af den fysiske velvære under coronanedlukningen.

Det fremgår også, at flere end dobbelt så mange børn af fattige familier har oplevet en voksende social isolation siden coronaens ankomst.

Rikke Bukh fra Hald Ege ved Viborg genkender problemstillingen, for hun har den helt inde på livet. Hun er vendt hjem fra Australien efter en skilsmisse og har ikke kunnet finde arbejde på grund af coronaen.

Hun fik julehjælp i vinter og har søgt om hjælp til sommerferien, især for at børnene, en pige 12 år og en dreng på 16 år, kan få noget socialt samvær med andre. Det har coronanedlukningerne afskåret dem fra, og hun har ikke haft råd til på andre måder at kompensere for det.

- Det hele har været helt vildt hårdt økonomisk. Uden mine forældres hjælp, ved jeg ikke, hvordan det var gået. Dem har jeg lånt penge af for at få det til at hænge sammen, sagde Rikke Bukh, da Avisen Danmark talte med hende i begyndelsen af maj.

Annonce

Social slagside forværret

Den nye Epinionsundersøgelse viser, at børn i hver fjerde fattige familier oplever at blive ekskluderet fra det sociale liv med venner og skolekammerater. Det er mere end dobbelt så mange som i danske børnefamilier samlet set. Her oplever 11 procent af børnene, at coronaen har isoleret dem socialt.

- Familierne angiver tit, at det at leve fattigdom har social slagside, ofte i form af isolation. Den situation er blevet markant forværret i den periode, coronaen mere eller mindre har lukket vores samfund, heriblandt vores skoler, siger Klaus Nørlem.

- Coronanedlukningen gælder også de bedst stillede befolkningsgrupper. Hvorfor er den såvel fysiske som sociale trivsel blevet dårlige for de fattigste grupper?

- Dels er der noget meget konkret at forholde sig til: Når børn sendes hjem er der for nogles vedkommende forskellige madordninger i institutioner, der ophører. Det lyder betydningsløst for de fleste af os, men for en familie med et meget stramt budget, betyder det noget, at der pludselig er et eller to daglige måltider ekstra pr. barn.

- Dels er det svært for folk, der i forvejen har en masse udfordringer, at motivere sig selv i en ekstraordinære krisesituation. Nogle mister gejsten, bliver mindre fysisk aktive og synes, det hele ser sværere ud. Nogle har mere eller mindre kapituleret og er bekymret for fremtiden, og det ødelægger den psykiske velvære, siger Klaus Nørlem.

Annonce

Brug for hjælpepakker til fattige

Han og Dansk Folkehjælp har modtaget rekordmange ansøgninger til dette års feriehjælp til enlige forsørgere og deres børn. Hjælpen består i en uges ophold på en feriekoloni. Ansøgningerne er vokset i antal med 95 procent på to år. Også julehjælpen tog et ordentligt hop i antallet af anøgninger.

- Når vi ser så mange flere søge hjælp hos os, som tilfældet er, så er det i sig selv udtryk for, at der er brug for hjælpen, og at mange mennesker har brug for en forandring fra den fattigdom, de hver dag er fanget i. Det kan kan ikke være udtryk for andet. Det er en historisk situation; vi har ikke set noget værre siden krigen, siger Klaus Nørlem.

Efter hans opfattelse er det vigtigt ikke kun at registrere denne korttidskonsekvens af coronaen, men også at holde øje med langtidseffekterne.

- Vi har været gode til som land at lancere hjælpepakker til forskellige dele af samfundet. Lige nøjagtig disse 300.000 mennesker, som er antallet, når vi bruger de europæiske standarder for måling af fattigdom, har brug for at få allokeret nogle særlige midler som følge af coronakrisen. De har om nogen brug for hjælp, siger Klaus Nørlem.

Fattigdom

Danmark har ikke nogen officiel fattigdomsgrænse. Den blev afskaffet af venstreregeringen i 2015.

På europæisk plan bruges OECDs fattigdomsgrænse: Når man i løbet af et år tjener under halvdelelen af medianindkomsten. Det er også den definition Danmarks Statistik bruger.

Medianindkomsten, der ikke skal forveksles med en gennemsnitsindkomsten, er i princippet den indkomst den midterste person har, hvis man stiller alle indkomstmodtagere op på en række.

Det varierer selvsagt fra land til land, hvor familietypen - omfang og sammensætning og alder - har betydning for grundlaget for fattigdomsbetegnelsen.

For en enlig i Danmark ligger grænsen ud fra dette udgangspunkt på 120.700 kroner om året efter skat, men før alle andre udgifter. Et andet eksempel: Ved en enlig med to børn under 15 år er fattigdomsgrænsen for familien på 181.000 kroner om året.

Annonce

Symbolpolitik

Epioninons-undersøgelsen kommer samtidig med Ydelseskommissionens rapport med anbefalinger af et nyt kontanthjælpssystem.


Mandatet var at løfte 60.000 børn ud af fattigdom. Med det, der er kommet i udspillet fra Ydelseskommissionen, bliver det en ud af 12, vi kan få lusket ud af bagdøren, fordi mor får lidt mere at gøre godt med

Klaus Nørlem, generalsekretær i Dansk Folkehjælp


Hvis anbefalingerne følges, vil det angiveligt løfte 4000-6000 børn ud af fattigdom. Det er at sidestille med ren symbolpolitik, mener Klaus Nørlem.

- Mandatet var at løfte 60.000 børn ud af fattigdom. Med det, der er kommet i udspillet fra Ydelseskommissionen, bliver det en ud af 12, vi kan få lusket ud af bagdøren, fordi mor får lidt mere at gøre godt med, siger han.

Corona og ulighed

Coronaen har øget skellet mellem de fattigste danskere og resten af befolkningen. Det viser en Epinionsundersøgelse, der udfærdiget på initiativ af Dansk Folkehjælp.

I undersøgelsen er de fattige familier repræsenteret af 7.699 personer, der har ansøgt om feriehjælp hos Dansk Folkehjælp på vegne af deres familier. Deres besvarelser sammenholdes med 1.003 besvarelser fra et repræsentativt udsnit af danske børnefamilier. Besvarelserne handler alle om situationen efter coronaens ankomst til landet.

Forældre generelt angiver for 16 procents vedkommende at deres fysiske velvære i høj grad er blevet påvirket af corona-nedlukningen. Det problem noteres af præcis dobbelt så mange i gruppen af fattige famiier:  32 procent.

 42% af de danske forældre generelt mener, at de er blevet mindre fysisk aktive på grund af nedlukningen. Det gælder for 67 procent af forældrene i de fattige familier.

26 procent af de fattige familier siger, at den økonomiske situation spiller en rolle i den reducerede mængde fysisk aktivitet blandt børnene. Det gør sig gældende for én procent af danske familier generelt.

24 procent af de fattige familier oplever, at børnene bliver ekskluderet fra det sociale liv med venner og klassekammerater. Blandt danske børnefamilier samlet set gælder det 11 procent,

En tredjedel af de fattige familier oplever mindst én gang om ugen, at deres børn ikke har lyst til at tage i skole om morgenen. Tallet er næsten det halve, 17 procent, blandt danske børnefamilier generelt.

62 procent af de fattige familier oplyser, at børnene ikke går til fritidsaktiviteter. Den tilsvarende andel i danske familier generelt er 34 procent.

26 procent af fattige familier oplyser, at børn mindst én gang om ugen har ven(ner) med hjem. Det gælder for 39 procent af danske børnefamilier generelt.

Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Peschardt er harm over splittelsen i Venstre: 'Forligspartierne får et alibi for at smide en motorvej midt i vores enestående natur'

Egtved For abonnenter

Hærvejsmotorvejen splitter Venstre i Vejle Byråd: Se her, hvem der mener hvad

Erhverv

Tidligere 'Masterchef' mestrer mexicansk mad fra forsamlingshusets køkken

Alarm 112

Kaos i køreprøve-køen: Erfarne bilister kan miste både kørekort og job

Navne For abonnenter

Tidligere kvæginseminør var tæt på at dø: Nu kan han fejre 90-års fødselsdag

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Danmark For abonnenter

Taliban tager Afghanistan bid for bid: - Det er en opskrift på borgerkrig, når man pludselig har så mange bevæbnede folk

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Alarm 112

Demonstration i Vejle endte med dødstrussel: Nu er demonstranterne anmeldt for racisme

Kultur

Barchef lovede gratis omgang for hvert mål: Måtte forære over 1000 fadøl til euforiske fans

Børkop

Efter et halvt år med ombygning: Genbrugsplads er klar til indvielse

Alarm 112 For abonnenter

42-årig var tæt på at brænde sin bolig af: Fik 30 dages fængsel

Vejle Boldklub

Wahid Faghir er stadig i VB: Skifter kun, hvis det rette tilbud kommer

Annonce