Annonce
112

Undvig ikke en hjort du er ved at køre ind i: Ram så blødt som muligt

Oktober er højsæson for krydsende råvildt på danske veje. Så pas på lige nu, advarer SOS Dansk Autohjælp. PR-foto: SOS Dansk Autohjælp
Højsæson for krydsende råvildt på vejene i skumringen morgen og aften. Redningskorps kommer med advarsel og med gode råd. Forventer 4000 uheld de næste tre måneder.

Fredericia: Pas på, du ikke påkører vildt, for der er mange dyr på vejene lige nu.

Sådan lyder meldingen fra SOS Dansk Autohjælp.

Det kan aldrig helt undgås. Men rammer man for eksempel en hjort, kan det gå grueligt galt, og oktober er højsæson for uheld.

- Hvert år, når efteråret kommer, oplever vi en stigning i assistancer til bilister, der har påkørt et dyr, skriver SOS Dansk Autohjælp i en pressemeddelelse:

- Derfor anbefaler vi, at man er ekstra opmærksom og sætter farten ned, når man kører i områder med bevoksning ud mod vejen.

Annonce

Går galt i skumringen

Årsagen til de mange påkørsler i efteråret er, at bilister og hjortevildt er ude på vejene på de samme tidspunkter.

Hjorte krydser gerne vejene i skumringstimerne morgen og aften, og i efteråret falder det sammen med, at der er trafik på vejene.

- Dyrene dukker pludseligt op, og det går hurtigt. Så det kan være svært at undgå, medmindre man er forberedt på, at det er sæson for dyr på vejene, har sat farten ned og er i øvrigt skærper opmærksomheden.

Sådan forklarer vagtcentralchef hos SOS Dansk Autohjælp, Anette Bjørn Juncher.

SOS Dansk Autohjælp - og andre redningskorps - anbefaler, at bilister holder øje med refleksioner fra dyrenes øjne i vejkanten og er bevidste om, at hvis man har set en hjort, kommer der sandsynligvis flere ud på kørebanen.

Ring 1812

Som oftest ender sammenstødet kun med materielle skader. Men det kan være farligt at forsøge at undvige en hjort på vejen.

- Brems i stedet og hold godt fast i rattet for at gøre påkørslen så blød som muligt, anbefaler SOS Dansk Autohjælp:

- Hvis man forsøger at undvige, risikerer man at miste herredømmet over bilen.

Ifølge pressemeddelelsen forventer Dyrenes Beskyttelse cirka 4000 påkørsler af hjorte herhjemme de næste tre mørke måneder. Havner man i situationen – og er dyret såret – kontaktes Dyrenes Beskyttelses vagtcentral om muligt på telefon 1812.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

På vej forbi 2000 sølvmønter: Uhrhøjskatten har taget andenpladsen

Annonce