Annonce
Kultur

Ung forfatter fra Brande udgiver ny roman

Katrine Nørregaard debuterede i 2016 med bogen "Løgnerens Hus", som hun sidder med her. Nu har hun skrevet en ny bog. Arkivfoto
Forfatteren Katrine Nørregaard fra Brande har udgivet sin anden roman "Søster, min søster".

Brande: I 2016 vandt dengang 21-årige Katrine Nørregaard fra Brande dagbladet Politikens romankonkurrence med sin debutroman, der fik titlen ”Løgnerens hus”. Nu har hun fået udgivet sin anden roman "Søster, min søster, som udover forfatteren selv ikke har meget til fælles med debutten.

I omtalen betegner forlaget romanen som ”autofiktiv”, men hvor virkeligheden ender og fiktionen starter, ved kun forfatteren og hendes nærmeste. Rammerne er i hvert fald non-fiktive: Hovedpersonen (fortælleren) Katrines enæggede tvillingesøster hedder også i virkeligheden Stine, og søstrenes forældre har også beholdt deres egne navne, ligesom Præstelundskolen, Rosenbedet og stien langs kolonihaverne ud til heden (gennem lågen) i høj grad er virkelige.

Handlingen skifter mellem nutiden (2016-2017), hvor Katrine flytter hjemmefra for at studere dramaturgi i Århus, og søstrenes barndom, der er præget af, at forældrene først bliver netop forældre i en meget ung alder og tre år senere går fra hinanden. Måske fremskyndet af, at Stine er født spastisk lammet, lænket til en kørestol og meget plejekrævende. En opgave pigernes mor påtager sig helhjertet med de omkostninger, det fører med sig – både for hende selv og for Katrine.

- Det er fordi, du er den stærke. Du kan holde til det. Det kan hun ikke, siger Katrines mor til hende – i bogen (og måske i virkeligheden).

Annonce

Fluen på væggen

Katrine bliver til tider nærmest en flue på væggen i sit eget liv, hvilket afspejles i hendes stilfærdigt observerende skrivestil. Allerede i sine første skoleår udvikler Katrine sig – mere eller mindre frivilligt – til lidt af en enspænder, og som oftest er det hensynet til søsteren, der kommer i første række.

På den måde bliver ”Søster, min søster” ikke kun en historie om stor søskendekærlighed, men også om den jalousi, der kan opstå, når man føler sig overset. Om skyldfølelsen over at være ”den raske” og flovheden, der – når bægeret løber over - følger i kølvandet på irritationen over en søster, der ikke kan klare ret meget selv – selvom hovedet på mange punkter ikke fejler noget.

Til sammen udgør de mange brudstykker af en barndom – fiktive eller virkelige – historien om en mors selvopofrelse, der fører til perioder med manglende overskud, den svære kunst at give slip – og at blive sluppet - og ultimativt oplevelsen af at blive fravalgt af sin egen mor.

Og ikke mindst om liv, der kunne være blevet helt, helt anderledes, hvis ikke et par tvillinger var blevet født tre måneder for tidligt dengang i 1994, den ene rask, den anden handicappet.

”Søster, min søster” er skiftevis hjerteskærende og hjertevarm, men fremfor alt en hudløst ærlig beskrivelse af en opvækst, der adskiller sig fra de fleste andre børns – fortalt af en, der har prøvet det selv. Og så er det en bog, man husker, længe efter de sidste sider er vendt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce