Annonce
Børkop

Ung kvinde og ældre herre lavede ballade og sov begge rusen ud i detentionen

Arkivfoto: Michael Bager


Annonce

Børkop/Vejle: En 24-årig kvinde fra Børkop og en 62-årig mand fra Vejle endte med at sove i hver deres celle i detentionen natten til søndag.

De to personer havde dog ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre i løbet af aftenen.

Her var den 24-årige kvinde til gengæld oppe at toppes med en 29-årig kvinde i Mariaparken. De var begge meget berusede og kom i karambolage med hinanden. Det var dog den 24-årige, som var den mest udfarende, fortæller politiets vagtchef Jesper Duus.

Kvinden skubbede den anden kvinde i jorden, og derfor tog betjente hende med til afrusning i detentionen, hvorfra hun klokken 06 søndag morgen kunne gå igen med en bøde for gadeuorden.

Annonce

Ville ikke gå sin vej

Samme skæbne led den 62-årige mand.

Han blev anholdt på Dæmningen ud for Old Irish Pub klokken 00.30.

Han var på daværende tidspunkt tydeligt beruset og følte sig kaldet til at råbe ad både udsmideren og diverse gæster på stedet.

- Han ville ikke så sin vej, så han blev sigtet og anholdt og måtte afruses i detentionen, fortæller vagtchef Jesper Duus og tilføjer:

- Og så fik han en bøde, da han blev vækket her til morgen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce