Annonce
Debat

Ungdommen skal prioriteres højere - Vejle bør have et ungdomsråd

Camilla Eva Jørgensen. Pressefoto

Læserbrev: Hvordan bliver Vejle et endnu federe sted for unge?

VAF har lavet en rundspørge, og det er inspirerende at høre de unges bud. Noget tyder på, at de gerne vil bidrage til at gøre en forskel for byen - og for næste generation.

Vejle har et stort potentiale, og de unge kan se det. Derfor undrer det mig, at Danmarks femtestørste by ikke har et ungdomsråd.

Annonce

Et ungdomsråd er et lokalt fællesskab, der engagerer unge og sætter liv i byen. Samtidig fungerer det som en skole, der oplærer unge i demokrati, politisk samtale og samarbejde.

Da jeg sad i byrådet i Haderslev Kommune, var det en gave at have en direkte relation og dialog med Haderslev Ungdomsråd - det var præcis de personer, jeg ville give en stemme i byrådet. Og flere af dem havde endnu ikke stemmeret, men ønskede at gøre deres indflydelse gældende på andre måder.

Vi lavede en ambitiøs ungepolitik.

Dybest set var ungdomsrådet en god og billig investering for kommunen. Det var drevet af unge ildsjæle, som ønskede et fællesskab og muligheden for at gøre en forskel for andre unge.

Det var i øvrigt dem, der lavede de sjoveste debatter op til kommunalvalget, hvilket medvirkede til, at de unge i kommunen blev mere engagerede i kommunalpolitik.

Men hvem repræsenterer de unge i Vejle Byråd?

Så vidt jeg kan se, har ungdommen og ungdomskulturen ikke været særlig højt prioriteret i de sidste mange budgetter for kommunen. I det seneste budget er der afsat 61 mio. kr. til haller/idrætsanlæg og 50 mio. kr. til medfinansiering af et bibliotek.

Det skal jeg ikke argumentere imod - der har formentlig været et stort behov for renovering af haller i kommunen. Jeg undrer mig bare over, at der ikke er afsat midler til initiativer, der gør det federe at være ung.

Noget er det, der efterspørges, er et havnebad. I sommers kunne vi se unge mennesker hoppe i vandet ved kajakklubben, hvor vandet er forurenet. Det er ikke holdbart. Så i stedet for at de unge prøver at lave deres eget havnebad, mener jeg, at det skal gøres ordentlig (og sikkert!).

Ved et etableret havnebad sikrer vi med de nødvendige filtre, at vandet er rent og sikkerheden er i top.

Jeg vil gerne appellere til, at de unges bud bliver taget seriøst, og at de kvitteres for deres visioner for kommunen.


Vi skal inddrage de engagerede unge og lokale ildsjæle.

Camilla Eva Jørgensen


Vi skal inddrage de engagerede unge og lokale ildsjæle.

Jeg mener, at vi skal have etableret et ungdomsråd i Vejle med unge repræsentanter fra hele kommunen.

(Forkortet, red.)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Crazy Red and Whites: Seks Vejle-kendisser fortæller om deres bedste landsholds-oplevelser

Vejle

Glæd dig: Nu kan du alligevel se EM på storskærm i en af Vejles parker

Alarm 112

Travl aften for politiet i Vejle

Annonce