Annonce
Børkop

Unge fra hele verden mødes omkring dilemmaer og hygge i Børkop

Unge fra hele verden kommer til Børkop 20. juli, når Lions Club Børkop afholder Youth Camp and Exchange. Foto: Lions Club
Fra 20. juli til 3. august gennemfører Lions Club Børkop en sommerlejr, hvor 30 unge fra 22 forskellige nationer mødes med unge danskere under overskriften ”Breaking boundaries”.

Børkop: De kommer virkelig fra ret forskellige steder. Thailand og Tyskland. Israel og Tyrkiet. Danmark og Mexico.

Blandt andet.

I alt kommer 30 unge, i alderen 17 til 22 år, rejsende fra hele verden til Børkop, når Lions Club Børkop er vært for Youth Camp and Exchange.

- I en tid hvor globalisering gennemsyrer stort set alle menneskers dagligdag med en lang række muligheder, problemer og udfordringer til følge, synes vi, det giver fantastisk god mening af forankre en sommerlejr, hvor nogle af vore egne unge fra Børkopområdet får mulighed for at møde en masse unge fra resten verden, forklarer Erik Grønfeldt, der er præsident for Lions Club Børkop.

De unge skal være på lejren i to uger, hvoraf halvanden uge bliver med base på Børkop Højskole.

De mødes til et program, der bringer dem rundt omkring forkellige emner og aktiviteter. Og hele tiden med fokus på de store emner, som denne verden gennemgår i disse år.

- De får muligheder for at diskutere verdens store dilemmaer, så som hvad der kan gøres i forhold til klimakrisen, og hvordan man bedst bygger bro mellem mennesker med forskellige meninger. De unge deltagere vil også få lejlighed til at prøve kræfter med blandt andet kanosejlads, fossiljagt, og hvordan det er at holde hyggelig dansk juleaften. Så det spænder vidt, siger Erik Grønfeldt.

Annonce

Får god støtte

Det er første gang, at den lokale Lions Club skal afholde så stort et arrangement.

- Det er det største set up, vi har skulle stå for før, og der er så mange detaljer, som skal gå op i en enhed, men vi har et stort bagland i form af Lions Club Danmark, der hjælper både med det organisatoriske og det økonomiske, så vi er klar til den meget spændende opgave, der venter. Det bliver en kæmpe oplevelse for både de unge deltagere men også for os som club, siger Erik Grønfeldt.

Youth Camp and Exchange finder sted tre steder i Danmark. I Børkop mødes de 30 unge mennesker lørdag 20. juli. Da højskolen selv skal bruge dens lokaler nogle af dagene, skal lejrens sidste tre dage foregå andre steder, og her skal de unge blandt andet sejle i kano på Gudenåen.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Politikere ønsker ikke anke sag om seksuelle overgreb - men den endelige beslutning lader vente på sig

Annonce