Annonce
Give

Unge holder fester og laver hærværk på skole: Andre skærer sig til blods på glasskårene

Sådan ser det ud, når unge har holdt fest i weekenden på Søndermarkskolen. Masser af glasskår og rod. Foto: Jim Hoff
Søndermarkskolen i Give har hen over sommeren været skueplads for en lang række fester, hvor unge gang på gang har efterladt festpladsen fuld af glasskår, smadret ting, klatret på tagene og generelt har udsat skolen for hærværk.
Annonce

Give: Da elever og lærere mødte ind på Firkløverskolens Søndermarks-afdeling i Give mandag morgen, var det til en skole, der igen var ramt af hærværk og massevis af efterladenskaber efter nattefester i weekenden.

I området over til hus 3, hvor 9. årgang holder til, var der fyldt med glasskår på fliserne.

Stierne ind til hus 3 var ligeledes oversået med glasskår i en grad, så man ikke er i tvivl om, at det her er en bevidst handling foretaget med henblik på at skade andre mennesker.

Derudover var smadret et rækværk, ligesom der var blevet kravlet rundt på tagene, så flere teglsten var smadret. Et ubehageligt syn at møde ind til og en træls oplevelse for skolens elever og personale at starte på efter en weekend.

I sidste uge skar nogle elever sig til blods, idet der var smidt glasskår på græsset ved skolen. Foto: Jim Hoff

- Vi har henover sommeren haft flere uheldige episoder med fester her på skolen, men nu er det altså ved at være nok. Vi må have sat en stopper for det her, og til det har vi brug for både pressens, forældrenes og de unge menneskers hjælp. I sidste uge havde vi elever, der skar sig til blods, fordi der var smidt glasskår på græsplænen, hvor de uheldige havde sat sig. Det er bare slet, slet ikke i orden det her, lyder det harmfuldt fra afdelingsleder Elin Aggebo.

Annonce

Unge fra andre byer på spil

Hun tog mandag morgen straks kontakt til 9. årgang for at søge dialog og hjælp med henblik på at få kastet lys over, hvem det er, der weekend efter weekend ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, og som synes, at skolen skal være åsted for hærværkstendenser.

- Det var et fint møde med 9. årgang. Nogle af eleverne sad inde med en viden om meget af det, der er foregået her på skolen i weekenderne. De kan blandt fortælle, at der kommer unge fra Vejle, Thyregod og Jelling for at holde fest her på skolen - og at disse personer bestemt er en væsentlig del af problematikken, siger Elin Aggebo.


Der kommer unge fra Vejle, Thyregod og Jelling for at holde fest her på skolen - og disse personer er bestemt en væsentlig del af problematikken.

Elin Aggebo


Nu vil skolen søge yderligere dialog med både de unge og deres forældre, ligesom man fra skolens side gerne vil opfordre borgere i lokalområdet til at være ekstra opmærksomme og hjælpe med til at få indsamlet endnu mere information om de alt for vilde nattefester.

Annonce

Beder om hjælp fra borgerne

- Vi har som skole lavet en klar aftale med eleverne her på skolen om, at de godt må være her i weekenderne forudsat, at det foregår under ordnede forhold, og at de rydder op efter sig og ikke ødelægger noget. Det kan nogle af dem styre, andre ikke, og det bliver da ekstra svært, når der kommer unge udefra og ødelægger det for de unge, der godt kan finde ud af at opføre sig ordentligt, konstaterer Elin Aggebo.

Rækværket ved bedene har også fået sig en tur, ligesom der er blevet løbet på taget på skolen. Foto: Jim Hoff

Problemerne med nattefesterne på skolen har været flittigt drøftet på Facebook-gruppen 7323 Give hen over sommeren, så både forældre og unge ved godt, at der er opdragelsesmæssige udfordringer, der skal tages seriøst fat i.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give For abonnenter

Sygepleje-elev under den spanske syge: Jeg stod alene med den døde mand - og alle de andre patienter

Annonce