Annonce
Vejle

Unge i Vejle får ekstra mange tilbud

Den 25. juli kører ungdomsskolens skater-bus mod Streetdome i Haderslev, hvor der skal skates ellers køres på løbehjul hele dagen. Turen koster 50 kroner at komme med på. Foto: Cilie Tiedeman
Corona har betydet, at de fleste skal blive hjemme denne sommer. Så fra 1. juli og helt ind i august er programmet spækket med aktiviteter for unge i Vejle.
Annonce

Vejle: Nogle havde måske set frem til en charterferie til Mallorca eller en kør-selv-tur til Kroatien denne sommer.

Men for de flestes vedkommende er sommerferieplanerne blevet aflyst, fordi corona-situationen har gjort det usikkert - og svært - at rejse ret mange steder hen.

Derfor har ungdomsskolen i Vejle følt sig forpligtiget til at give de unge ekstra mange tilbud denne sommer.

- Vi har altid et sommerprogram, men på grund af corona er programmet større og mere mangfoldigt i år, hvor alle jo nok er hjemme, fortæller Trine Hindø, der er underviser og projektmanager på ungdomsskolen.

Sammen med sine kolleger har hun lagt hovedet i blød for at finde på en masse sommerferieaktiviteter, som de unge har lyst til at prøve kræfter med, og flere af medarbejderne på ungdomsskolen har valgt at tage en ekstra tørn i nogle af de uger, hvor de ellers normalt holder ferie.

Annonce

Ført til mølle

Der bliver lagt hårdt ud med sommerferiens aktiviteter, når turen den 2. juli går til Djurs Sommerland. Denne tur er en årligt tilbagevendende begivenhed, som altid er populær, så Trine Hindø gør opmærksom på, at man melder sig til efter først-til-mølle-princippet. Når man ikke med på den første tur, bliver den gentaget 3. august.

Men der er også mange andre ture at komme med på. Blandt andet til Danfoss Universe, Gorilla Park, Tivoli i København og en fototur til Himmelbjerget.

Man kan også blive i byen og tage del i et LAN-party eller workshops i eksempelvis drama, samba eller kunsthåndværk.

Der bliver undervist i skating, iværksætteri, friluftsliv, madlavning, dans, stand up paddling, og hvordan man søger et arbejde.

Mulighederne er mange, og i forbindelse med alle aktiviteterne vil myndighedernes retningslinjer blive fulgt i forhold til corona-smittefaren, lover Trine Hindø.

- Jeg synes, vi har fået lavet et spændende program, så vi håber på god opbakning, tilføjer hun.

Man melder sig til sommerferie-fornøjelserne på www.ungvejle.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Coronasmittede sundhedspersoner får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Annonce