Annonce
Vejle

Ups: Kommunen på tidlig juleferie ifølge en smutter på Facebook

Sådan så beskeden på kommunens facebookside ud fredag morgen. Glædelig jul. Screendump fra Facebook
Hvis man skal tro Vejle Kommunes facebookside - og det skal man ikke - gik de ansatte i Skolegade hjem allerede 3. december.
Annonce

Vejle: Man skulle være kommunalt ansat - i al fald, hvis den nyeste besked på Vejle Kommunes facebookside står til troende.

Her ønsker Vejle Kommune borgerne i Vejle Kommune glædelig jul og minder os om, at kommunen holder lukket mellem jul og nytår.

Og i Vejle Kommune kan man roligt konstatere, at julen varer længe. I bunden af fotografiet af den julesmykkede administrationsbygning kan man læse følgende:

"Sidste åbningsdag er mandag 3. december og første åbningsdag efter nytår er torsdag 2. januar."

Annonce

Mangler et vigtigt 2-tal

Men ak og ve for kommunens administrative medarbejdere. Sådan er det naturligvis ikke.

Da avisen tidligt fredag morgen taler med kommunens økonomidirektør, Peter Karm, bliver vi enige om, at der nok mangler et enkelt 2-tal i kommunens julehilsen.

Vi skal nemlig helt frem til mandag 23. december, før vi når den første lukkedag i forbindelse med den tilstundende højtid.

Til gengæld er det rigtigt, at kommunens administration med borgerservice, teknik- og miljø og jobcentret holder fri mellem jul og nytår. Først 2. januar er der igen liv i de kommunale haller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Betina og Malene: Helt ok, at politiet holder ekstra øje med Albuen

Annonce