Annonce
112

Uromagere fredag: Flere måtte sove den ud i detentionen

Politiets tålmodighed blev sat på prøve fredag aften, da flere berusede mennesker i nattelivet nægtede at samarbejde. Arkivfoto
Trods venlige forsøg på at tale personerne ned måtte flere uromagere i bylivet med en tur på politistationen fredag aften og nat.

Vejle: Sydøstjyllands Politi måtte fredag aften ad flere omgange forsøge at mane berusede vejlensere til ro i gaderne.

Første tilfælde var, da en patrulje 23.20 blev opmærksom på en 23-årig kvinde, der kastede med dåser og flasker i Svendsgade. Efter gentagne forsøg på at få kvinden til at falde til ro vurderede patruljen, at kvinden for til fare for sine omgivelser, hvorefter hun blev sigtet for optøjerne og taget med i detentionen.

Senere på natten var den gal igen, da en nærgående 18-årig mand undlod at følge politiets anvisninger foran Eskes Bier Bar i Havnegade.

Ungersvenden, der kommer fra Bredsten, indså formentlig, at han var på dybt vand og prøvede herefter at flygte fra politiet.

Desværre var politibetjentene mindst lige så hurtige som ham, og han blev herefter sigtet efter ordensbekendtgørelsen og taget med til en nat i detentionen, lyder det fra Sydøstjyllands Politi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Shell i Grindsted er åbnet igen

Annonce