Annonce
Kultur

Ustadigt vejr holder ikke Verdensballetten tilbage: - Vi har aldrig aflyst en forestilling på grund af dårligt vejr

Søndag 1. august 2021 opføres Verdensballetten med Jellingmonumenterne som historisk kulisse. Her er det fra en forestilling foran Hotel Benen-Diken-Hof på Sild. Arkivfoto: Annett Bruhn
Mens mange - herunder landmænd og haveejere - glæder sig over, at sommervejret endelig har budt på lidt nedbør, er det knap så godt for Verdensballetten, der gæster Jelling på søndag. Arrangøren er helt fortrøstningsfuld.

Jelling: Alle billetter er solgt, og forventningerne er høje, når Verdensballetten gæster Jelling for første gang søndag 1. august.

Men med det ustabile vejr, som denne uge har budt på, er der tvivl om, hvilken oplevelse publikum kan se frem til i monumentområdet i Jelling.

For ét er, at man som tilskuer skal overveje påklædningen nøje, hvis det bliver regnvejr. Noget andet er de professionelle dansere og musikere, der ligesom publikum ikke har tag over hovedet.

Annonce

- Det er klart, at det både er svært og farligt at danse på en våd scene. Det går ikke, lyder det fra Jens-Christian Wandt., der kunstnerisk leder af Verdensballetten.

Under åben himmel

Jens-Christian Wandt glæder sig over, at det endelig kan lade sig gøre at gennemføre Verdensballettens forestilling i Jelling og 11 øvrige byer, efter at sidste års turné blev aflyst på grund af coronasituationen.

Han er dog helt rolig i forhold til de resterende forestillinger, selv om det regnfulde vejr skaber en anelse usikkerhed, da arrangementet foregår under åben himmel.

Jens-Christian Wandt er operasanger og kunstnerisk leder af Verdensballetten. Arkivfoto

- Ifølge vejrudsigterne for de kommende dage ser det ud til, at regnen snart vil stoppe, og det begynder at klare op igen. Hvis det regner lidt, kan vi sagtens lave forestillingen. Det kan være, vi holder en pause indimellem, så vi kan få scenen tørret af, siger Jens-Christian Wandt.

- Men hvis det regner meget på søndag, må vi jo se, hvad vi kan gøre. I så fald tager vi først stilling på selve stedet, om forestillingen skal afvikles eller ej. Men vi går stærkt ud fra, at forestillingen bliver til noget, fortsætter han.

Han tilføjer:

- Siden 2008 har vi lavet verdensballet med 70-75 forestillinger, og vi har ikke aflyst en eneste af dem endnu på grund af dårligt vejr. Nu banker jeg lige under bordet, lyder det med et grin fra den erfarne arrangør, der også er kendt som operasanger.

Annonce

Historiske kulisser

Når der afvikles kulturarrangementer i Jelling, er det oftest på pladsen mellem Jelling Kro og Nordhøjen. Sådan er det ikke på søndag, hvor Vejle Musikteater har sørget for, at Verdensballetten kan få lov at optræde på arealet mellem Jelling Kirke og Sydhøjen.

- Scenen bygges op foran gravhøjen med kirken i baggrunden. Det er vores dna at komme ud på steder, hvor vi bruger rammerne som kulisser. På en turné er numrene og de medvirkende de samme fra gang, men omgivelserne er forskellige, siger Jens-Christian Wandt og fremhæver blandt andet Den Tilsandede Kirke i Skagen og Høfde 90 i Agger.


Hvis det regner meget på søndag, må vi jo se, hvad vi kan gøre. I så fald tager vi først stilling på selve stedet, om forestillingen skal afvikles eller ej.

Jens-Christian Wandt, kunstnerisk leder


- Det er med til at give publikum en uhøjtidelig helhedsoplevelse. Selvfølgelig garanterer vi højt niveau fra danserne og musikerne, men selve præsentationen er uhøjtidelig og med et glimt i øjet. Det er særligt en god måde at fange folk, der aldrig har oplevet ballet eller opera før, mener han.

Årets forestillingen i Jelling fremføres af syv dansere samt fire musikere og sangere.

- Dagen før har vi en forestilling i Agger, og når den er færdig, bliver det hele pillet og kørt til Jelling, så de næste morgen kan sætte det op i løbet af 3-4 timer, fortæller Jens-Christian Wandt.

Efter forestillingen kører holdet nord på igen for at optræde på Musikkens Plads i Aalborg mandag 2. august.

Annonce
Vejle For abonnenter

International kæmpe skal hjælpe NPV med at finde storinvestorer til byggeprojekt i Vejle

Danmark

Tirsdagens coronatal: 457 nye smittetilfælde - seks døde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Her kan du få alt det gode til din krop på én gang: Ny virksomhed giver dig klarhed og skønne sager - lige i hovedet

Erhverv For abonnenter

Så meget skar Vejle-slagter af prisen: Liebhaver-sommerhus i Skagen kostede oprindelig 50 millioner kroner

Sport

Hedensted fyrer cheftrænerteamet med øjeblikkelig virkning: Klublegende tager over, mens tidligere succestræner skal assistere ham

Erhverv For abonnenter

Byens gamle restaurant Peking Grill er blevet til My Look: Louise har øjnene rettet på nyt forretningskoncept

Vejle Boldklub

Godt nyt for VB: Kolinger spillede med reserveholdet og ligner en mand, som er klar til kamp

Vejle For abonnenter

Jeg må stå på risten og nyde duften: Vejles nye stjerne-restaurant er så fin, at den ikke skilter med sig selv

Kultur For abonnenter

Fem stjerner til den hidtil bedste danske Netflix-serie: 'Kastanjemanden' er fremragende forløst

Vejle

Omstridt centerleder 'fyret' fra Bifrost efter Sofies død: 'Det var svært at se, hvordan vi kunne genoprette tilliden'

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Vejle For abonnenter

Laura sex-slammer om sexisme: 'De tog mit navn og tilpassede det mit kønsorgan'

Vejle For abonnenter

Royal fest, DF svigtede ældre, afdødes journaler holdes hemmelige og VB på nedrykningskurs: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

Vejle

Vil du bygge i Vejles nye bydel skal du have meget mere end kolde kontanter op af lommen

Annonce