Annonce
Sport

Utilfreds Magnussen starter femtesidst i Indycar-debut

Kevin Magnussen kører til dagligt i den amerikanske sportsvognsserie Imsa, men har fået lov at vikariere for svenskeren Felix Rosenqvist i Indycar. Foto: John Raoux/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen er utilfreds med sin kvalifikation, men ser frem til en lærerig debut i Indycar.

Kevin Magnussen har 20 biler foran sig, når han søndag aften dansk tid debuterer i Indycar for holdet Arrow McLaren SP.

Den 28-årige dansker sluttede således som nummer 21 af 25 biler i lørdagens kvalifikation på banen Road America i Elkhart Lake, Wisconsin.

Det var Magnussens første smagsprøve på Indycar, men han er utilfreds med sig selv.

Annonce

- Jeg var ikke ret glad for min kvalifikation. Jeg satte det ikke ordentligt sammen. Jeg var for opsat på at gå ud og lave et mirakel, og det ødelagde mine omgange.

- Men det er, hvad det er, siger Magnussen ifølge indycar.com og ser lidt mere positivt frem mod selve løbet:

- Jeg synes stadig, det er en stor oplevelse. Det er et langt løb, og vi kan køre os op gennem feltet, hvis farten er der. Jeg tror, jeg kommer til at lære meget. Jeg ser frem til det.

Danskerens bedste omgang i kvalifikationen blev gennemført i tiden 1 minut og 47,38 sekunder. Josef Newgarden, der starter forrest, kørte sin bedste omgang på 1 minut og 46,02 sekunder.

Nyheden fra indycar.com

Løbet på Road America består af 55 omgange og er 355 kilometer langt.

Magnussen vikarierer i Indycar for den svenske kører Felix Rosenqvist, som i sidste weekend kørte galt i et løb i Detroit og derfor ikke er klarmeldt til søndagens løb.

Arrow McLaren SP har lånt Magnussen hos Chip Ganassi Racing, som han til dagligt kører i den amerikanske sportsvognsserie Imsa for.

Magnussen har tidligere kørt løb for netop McLaren i Formel 1. Det var i 2014 og 2015, hvor han i sine 20 løb blandt andet blev nummer to i det australske grandprix - Magnussens bedste resultat i Formel 1-karrieren.

Han repræsenterede siden også Renault og Haas og står noteret for i alt 119 starter i Formel 1.

/ritzau/

Annonce
Vejle For abonnenter

Kunne de da ikke vente: Kommunen lukker populær turistmagnet midt i højsæsonen

Danmark

Fredagens coronatal: 1085 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Smittefordobling på en uge: Vejle i top 15 over kommuner med højest incidenstal

Vejle For abonnenter

René blev tvunget i arbejde med revnet pulsåre: Nu vil han have statsministeren til at ændre loven

Sport

Satset overhaling koster Leon Madsen topplacering

Hedensted For abonnenter

Grøfteslåning, frø og insekthotel: Kommunen vil have borgerne til at skabe mere biodiversitet

Alarm 112 For abonnenter

Flere danskere har dårlige oplevelser med politiet: Så mange klager om kritisabel adfærd er der registret i Sydøstjylland det seneste år

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Vejle Boldklub

Der er 1000 billetter tilbage til VB's kamp mod Brøndby

Erhverv

'Ny' skrot-virksomhed ser dagens lys på havnen i Vejle: Støber 4000 kvadratmeter beton til ny indsamlingsplads

Danmark

Albert Dyrlund er død: Youtuberen drømte om opmærksomhed, men ville også gerne af med den

Vejle

Hvornår opstår partiet der står for sund fornuft

Give For abonnenter

Købmand klar med flere millioner til istandsættelse af butikken: Familien skal da være købmænd her i mindst 80 år til

Alarm 112

En bilist ramte gående i fodgængerfelt - en anden kørte ind i en parkeret bil

Annonce