Annonce
Alarm 112

Uventet strømafbrydelse: 999 husstande var uden el

De gule områder var uden strøm torsdag formiddag, oplyste Trefor. Foto: Trefor

Børkop: Dele af Børkop var torsdag formiddag uden elektricitet.

Det skyldtes en uventet driftsforstyrrelse på elnettet, som opstod klokken 10.36.

Det skrev Trefor på Twitter kort derefter.

Annonce

Forstyrrelsen ramte 999 husstande, og det havde også indflydelse på blandt andet bredbånd og telefoni i dele af Børkop.

Hovedparten af de berørte husstande ligger på vestsiden af Kirkebakken/Ågade/Søndergade-strækningen og syd for Motortrafikvejen.

Klokken 12.20 kunne Trefor oplyse, at der igen var normal drift for langt størstedelen af de berørte husstande. Årsagen til driftsforstyrrelsen var, at en entreprenør havde lavet en graveskade på et kabel.

De sidste 199 husstande må vente lidt endnu. Det skyldes, at der skal leveres og tilsluttes nødforsyning til disse husstande.

Dette forventer Trefor sker mellem klokken 16.30 og 17 torsdag eftermiddag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Fik et års fængsel for knivstik og indbrud: 31-årig nægtede næsten alt - og blev dømt for næsten det hele

Annonce