Annonce
Debat

Uvished er unfair: Vi bliver nødt til at bede regeringen om at lave en genåbningsplan

Anni Matthiesen

Læserbrev: Jeg tror, vi alle i de seneste måneder har længtes efter mere frihed.

Corona har gjort, at vi alle er blevet begrænset på mange områder.

Der er begrænsninger for, hvor mange vi må være samlet. Der er restriktioner for, hvor lang afstand der skal være imellem os, når vi køber ind hos købmanden.

Og lige nu kan vi ikke handle ind i de fleste detailbutikker eller tage på restaurant eller i forlystelsesparker, og de ældste børn og vores unge mennesker går rundt som løver i et bur og venter på at slippe fri og komme tilbage til hverdagen før corona.

Og ja, vi skal fortsat passe på hinanden, og genåbningen skal foregå forsigtigt og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Men når det så er understreget, ja, så mener jeg, at regeringen godt kan synliggøre deres beregninger og lave en plan for genåbningen. For lige nu går alle danskere rundt i uvished, og dette er ikke fair.

Hvorfor har regeringen ikke lavet beregninger på om det faktisk allerede nu er forsvarligt f.eks. at åbne for efterskoler, kostskoler og højskoler? Eller måske åbne for alle de liberale erhverv?


Sundhedsministeren sagde under en forespørgselsdebat i folketingssalen i denne uge, at eksperterne sidder og regner. Men jeg tænker: Hvor lang tid tager det at regne?

Anni Matthiesen


Sundhedsministeren sagde under en forespørgselsdebat i folketingssalen i denne uge, at eksperterne sidder og regner. Men jeg tænker: Hvor lang tid tager det at regne?

Vi bliver nødt til at bede regeringen om at lave en genåbningsplan, hvor vi styk for styk får åbnet landet på forsvarlig vis.

Dette drejer sig ikke om, at alt skal åbnes fra den ene dag til den anden. Men at vi skridt for skridt kommer i den rigtige retning og giver friheden tilbage til befolkningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce