Annonce
Vejle

Vælgerne kan stemme på fire nye lister til kommunalvalg

Der bliver flere lister at stemme på til kommunalvalget i år for vælgerne i Vejle. Arkivfoto

118 kandidater på 14 forskellige lister er klar til at afvente vælgernes dom - brevafstemning åbner i morgen

Vejle: Vælgerne får mulighed for at sætte kryds ved fire partier, der ikke var på stemmesedlen for fire år siden.Det står klart, efter at Vejle Kommune kort efter mandag middag offentliggjorde kandidatlisterne før byrådsvalget den 21. november.

En enkelt liste er helt ny - nemlig Give Listen repræsenteret af René Humlund Rasmussen. Listen har fået partibogstavet G.

Borgernes Parti med byrådsmedlem Christa Laursen i spidsen har også fået partibogstav, nemlig E. Udover hovedpersonen og stifteren er også Kurt Haaning på kandidatlisten.

Annonce

Fire valgforbund

Før byrådsvalget er der indgået fire valgforbund - et såkaldt valgteknisk samarbejde, der skal forhindre stemmespild. Skulle et parti eksempelvis ikke opnå stemmer nok til et mandat, går partiets stemmer til et af de øvrige partier i forbundet.I sidste øjeblik har SF meldt sig ind i valgforbundet mellem Radikale Venstre og Alternativet - der altså nu består af tre partier.

Der er fire deltagere i valgforbundet mellem Socialdemokratiet, Borgernes Pari, Kristendemokraterne og Enhedslisten.

Det mindste valgforbund består af Venstre og Dansk Folkeparti, mens der er tre deltagere i samarbejdet mellem Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance.

Farvel til to lister

Den tredje nye mulighed er Nye Borgerlige anført af den tidligere Dansk Folkeparti gruppeformand, Holger Gorm Petersen. Med partibogstavet D har han et samlet hold på otte klar til byrådsvalg.

Endelig er også Alternativet klar til valgkamp. Her skal fire kandidater forsøge at sikre partiet en eller flere pladser i byrådet.

Ved valget for fire år siden havde vælgerne 12 partier og lister at vælge imellem. To er ikke længere på listen - nemlig Uafhængige og Vejle Plus. Sidstnævnte parti var stiftet af det tidligere venstre-byrådsmedlem, Anja Daugaard, der denne gang stiller op for Liberal Alliance.

Alt i alt er 118 af kommunens borgere klar til at modtage vælgernes dom. De største lister er ikke overraskende Socialdemokratiet og Venstre med henholdsvis 29 og 22 kandidater.

Stem hos Borgerservice

Dommen kan vælgerne rent faktisk fælde allerede fra tirsdag. Her åbnes nemlig muligheden for at stemme per brev. I Vejle foregår brevafstemningen som altid hos Borgerservice i kommunens administrationsbygning i Skolegade.

Ifølge valgansvarlig Nanja Søbakke Kreutz kan vælgerne stemme i Borgerservice normale åbningstid:

- Når vi kommer tættere på valget, vil der også være mulighed på enkelte lørdage, siger juristen fra Vejle Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

navne

Egtved

Se billederne: Vejlevej er spærret - det vil koste op mod en million kroner at få den fikset

Annonce