Annonce
Give

Værestedet Parkhuset inviterede til julemik

Dorthe Moss og Karsten Kristensen fra madlavningsholdet sammen med Elisabeth Hald fra Værestdet Parkhuset. Foto Børge Larsen
Lokalafdelingen af Sind sørgede med hjælp fra Netto og Fødevarebanken for både andesteg og flæskestegssandwich. Det satte også gæsterne fra Dalhuset i Egtved pris på.
Annonce

Give; Julen er ikke nødvendigvis ensbetydende med maratonhygge sammen med familie og venner.

For nogle kan det være en sammenhængende række af dage med ensomheden som det fælles kendetegn. De daglige rutiner med beskæftigelse og andet samvær er sat ud af kraft.

For disse mennesker er de kommunale væresteder tilbud en kærkommen lejlighed til at søge, og få, kontakt med andre mennesker. Værestedet Parkhuset havde åbent fredag 27. december og her blev der serveret juleinspireret frokost. Sandwiches med flæskesteg eller andesteg, rødkål, brun sovs og hvad der ellers hører sig.

Det hele fremstillet af og baseret på frivillighed og ønsket om at gøre en forskel for mennesker, der ind i mellem kan have det lidt. Det er et frivilligt madlavningshold, der sørger for at de overskudsvarer, andre frivillige henter hos Netto i Fredensgade eller får leveret fra Fødevarebanken, bliver omdannet til en god julefrokost.

Fredag blev alle lækkerierne sat på bordene i Parkhuset til frokost, en frokost, som omkring 20 deltog i.

Julen kan være en træls tid med blandt andet ensomheden som følgesvend. Men på Parkhuset var en god julefrokost et kærkomment brud. Foto: Børge Larsen
Annonce

Besøg udefra

Til fredagens julefrokost var der også besøg udefra. Dalhuset i Egtved havde pumpet en kommunal bus og havde hentet gæster fra Vejle og Egtved med til Give. Et par af brugerne af Dalhuset bor i Vejle.

Som sagt er det den lokale afdeling af Sind, der sørger for maden.

- Den har vi ikke noget med at gøre som sådan. Men vi synes det er et fantastisk initiativ og vi kobler os gerne på. Normalt har vi i Værestedet ikke åbent i weekenderne, men det har Sind og det er godt, at stedet bliver brugt, siger Elisabeth Hald. der er ansat ved Værestedet Parkhuset.

Udover de ansatte ved Parkhuset er der fire "nøglebærere". Det er frivillige, der lægger så meget arbejde i stedet, og har gjort det i så mange år, at de har fået nøgle og kan bruge værestedet til arrangementer i eksempelvis Sind-regi, når lokalerne ellers ikke er i brug.

Blandt dem er dagens madlavningshold: Tove Thisgaard, Karsten Kristensen og Dorthe Moss. Men Dorthe Moss er ikke kun på madlavningsholdet. Hun er også den, der sørger for, at der to gange om ugen hentes, brød, frugt og grønt hos Netto. Det er varer, der ellers skulle være kasseret, fordi sidste salgsdato nærmer sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce