Annonce
112

Værktøjstyve på arbejde i Vejle og Givskud

Arkivfoto

Vejle/Givskud: En lejlighed i Falstersgade og en garage på Anlægsstien i Givskud blev udset til et besøg af indbrudstyve i løbet af de forgangne dage.

Lejligheden, som er ved at blive renoveret, har mellem tirsdag eftermiddag og onsdag morgen fået bagdøren brudt op med sådan en kraft, at karmen er flækket.

Tyven har stjålet værktøj af mærket Dewalt, der altsammen var markeret med grå spraymaling, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt.

I garagen på Anlægsstien i Givskud har en tyv mellem lørdag aften og tirsdag eftermiddag også stjålet blandt andet værktøj. Det drejer sig om en Megatronic svejser, en strømbooster til både 12 og 24 volt, en Makita boremaskine med batterier, en Nilfisk højtryksrenser samt en 60 trins jumbostige.

Vicepolitiinspektøren fortæller, at elporten til garagen var blevet tvunget op af tyven.

Endelig har en tyv også været på spil på parkeringspladsen ved DGI Huset i Vejle onsdag mellem klokken 8 og 15.

- Man er kommet ind i en personbil på ukendt vis. Der er stjålet en taske indeholdende tøj og en Macbook. Om bilen har været uaflåst, eller den er lirket op, vides ikke, siger Mikkel Ross fra patruljecentret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce