Annonce
Vejle

V-folk har en drøm: Vejle skal have Danmarks næste skøjtehal

Man skal sætte nogle mål. Både store og langsigtede. Det gør de to V-medlemmer af Vejle Byråd, Per Olesen (til venstre) og Lars Schmidt, med forslaget om, at Vejle skal have den næste skøjtehal i Danmark. Foto: Leif Baun
Det er et stort ønske. 100 millioner kroner stort. Men der er et stort isfrit område i det sydøstjyske. To Venstre-politikere er klar med et idrætspolitisk udspil.
Annonce

Vejle: VIK.

Vejle Ishockey Klub.

Jamen, det følger vel med, hvis vi skal have en skøjtehal, og det mener to Venstr-medlemmer af udvalget for kultur og idræt under Vejle Byråd at vi skal.

Per Olesen og Lars Schmidt har lige frem givet deres idrætspolitiske udspil overskriften: "Danmarks næste skøjtehal skal ligge i Vejle". Med tilføjelsen: Gerne ved DGI Huset.

De fortæller Vejle Amts Folkeblad om deres tanker under et møde i Mariaparken. Netop her er der så mange mennesker om vinteren, når pladsen ved siden af fryses ned og bliver til skøjtebane.


Det er lige som på en bil. Vi skal bruge både det korte og det lange lys. Vi skal huske begge dele: Både være realistiske og sætte nogle mål. Ellers sker der i hvert fald ingenting.

Lars Schmidt og Per Olesen


Annonce

100 millioner søges

- Det er med til at understrege, at ambitionen er berettiget, konstaterer Per Olesen.

Han har undersøgt "landskabet" og derfor kan sige, at en ny skøjtehal ud fra aktuelle erfaringer i Gladsaxe er en sag i 100 millioner kroners klassen.

Her er det jo let at være "klog" og sige, at der intet behov er for ishockey i Vejle og i øvrigt "kan det aldrig gå". Lars Schmidt svarer:

- Det er lige som på en bil. Vi skal bruge både det korte og det lange lys. Vi skal huske begge dele: Både være realistiske og sætte nogle mål. Ellers sker der i hvert fald ingenting. Det handler også om Vejle Kommunes strategi "Bevæg dig for livet". Vi tror, at en skøjtehal vi give kontakt til nye grupper. Og vi ved fra andre steder, at der er masser af ungdomsarbejde omkring sådan noget.

Annonce

Vil det hele

Når man læser deres idrætspolitiske udspil, nævnes mange ting der kan forbedres. Nye haller. Facelift til gamle haller. Over hele kommunen. For alle aldersgrupper. Faktisk er der så meget, at det frister til at spørge, om der er noget, de ikke vil.

Alt det vil Lars Schmidt og Per Olesen

  • Vejle Badmintonklub med de mange nye medlemmer skal have hallen fra 1930'erne afløst af nutidige faciliteter.
  • Der skal mere kapacitet på idrætsfaciliteterne, fordi Vejle er en vækstkommune. Særligt i Vinding/Mølholm, Skibet og Bredballe.
  • Vedligehold og udvikling af bestående anlæg, så de fastholder deres appel til idrætsudøvere, der bevæger sig fra holdsport til individuel idræt. Sådan et facelift er gennemført i eksempelvis Gårslev og Øster Starup. Der er interesse fra Jelling og Givskud, og flere ældre kommunale haller i Vejle trænger også. De nævner direkte Søndermarkshallen.

For Lars Schmidt er det et signal om, at investeringer i idrætten bliver man aldrig færdig med. Han glæder sig over, at kommunen har fået ansat en idrætschef, der kan gøre idrætsområdets behov lidt tydeligere.

- Vi skal sørge for, at vi i hele kommunen har faciliteter inde som ude, der appellerer til bevægelse for alle aldersgrupper. Vejle er i førertrøjen på idræt - der skal vi blive, siger de.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Professionel fodboldspiller slipper for karantæne efter konkursdrama: Boligforeninger snydt for millioner

Annonce