Vabler, venskab og velgørenhed: Tårerne løb da den vanvittige vandring var ovre

Vejle: Det blev vablernes, venskabets og velgørenhedens sejrsmarch, da seks vejlensiske kammerater torsdag havde sat sig for at gå 100 kilometer på 24 timer.

Fire af dem måtte godt nok give op undervejs på den vanvittige vandring på grund af problemer med knæ, fødder og vabler.

Men alle jublede og faldt hinanden om halsen, da de to mest hårdføre vandrere nåede i mål på Flegborg fredag formiddag.

Strabadserne og smerterne fra den lange gåtur ad "Kyst til Kyst Stien" fra Varde til Vejle lyste ud af de trætte og tårefyldte øjne på Mads Askjær og Nicolai Lyhne, da de blev mødt med flag, klapsalver og anerkendende kommentarer fra familie og venner på flisegangen foran musikteatret.

De to hårdføre vandrere nåede oven i købet i mål godt et kvarter inden den tid, de på forhånd havde sat som grænse for deres fælles udfordring.

"Hvor er I seje!" "Hvor er det vanvittig, det I har præsteret," lød det anerkendende fra de fire, der måtte give op undervejs, og som haltende i sandaler og bløde crocs sko fulgte deres to kammerater over mod tøjbutikken La Barbe.

Her stod indehaver Jesper Berthu klar med forfriskninger og det allervigtigste: Nogle stole at sætte sig på.

Det blev de to vandreres første pause siden midnat, og da de havde sundet sig en smule, kunne de berette om en nat, der havde været både lang og hård.

- Natten var modbydelig. Det var ikke bare at gå, for det var ikke ret meget at ruten, der gik på veje. Det gik over marker og vi skulle forcere stiger for at komme over hegn, men vi holdt sammen hele natten, for vi var enige om, at vi skulle gennemføre sammen, fortalte Nicolai Lyhne, som lige skulle have et par ekstra velkomstknus af sine børn.

- Jeg har aldrig prøvet noget lignende i mit liv. Det har været så hårdt, så nu ved jeg, hvordan det er at føde, og jeg kommer aldrig til at gøre det her igen, tilføjede en afkræftet Mads Askjær.

Nicolai Lyhne sammenlignede turens hårdhed med et 80 kilometer langt bjergløb, han havde gennemført i Schweiz for nogle år siden. Det var et løb, han havde trænet op til, men det var ikke tilfældet med den aktuelle udfordring, hvilket endte med at koste for de, der ikke gennemførte.

- Vi har ikke trænet op til det her, for det var vigtigt for os, at vi alle var på lige fod. Vi skulle bare hygge os og se, om vi kunne komme igennem, og så handlede det selvfølgelig om at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Det har været helt vildt med donationer, og det er vi taknemmelige for. Det er det vigtigste, sagde den hårdføre vandrer.

Indsamlingen og de mange auktioner over donerede gavekort og andre gaver har fredag rundet 60.000 kroner og fortsætter en dag eller to mere, så forventningen er at nå 70.000 kroner. Det er cirka dobbelt så meget som håbet i første omgang.

At pengene skal gå til Kræftens Bekæmpelse skyldes ikke mindst, at en af deltagerne, Kasper Roed, har en kone, som har kæmpet mod brystkræft i mere end et år.

Nathalie Roed var mødt op for at tage imod de sidste vandrere, og hun var også imponeret over indsamlingens størrelse.

- Det er megafedt og et flot resultat, men jeg har ikke tænkt, at det er for mig. Jeg lavede selv en indsamling i efteråret, hvor jeg samlede 20.000 kroner ind, og vi var også ude at samle ind til Kræftens Bekæmpelse forleden. Men det giver ikke så meget, fortalte Nathalie Roed, som i dag er erklæret kræftfri, men stadig er i forebyggende behandling.

Kasper Roed var på forhånd stillet en 5000 kroner stor donation i udsigt, hvis han gennemførte de 100 kilometer.

- Så det var en knækket mand, jeg fik hjem i går, fortalte Nathalie Roed med et smil.

Kasper Roed måtte som den første give slip efter 48 kilometers gang, da hans højre knæ, som han tidligere har haft problemer med, var færdigt.

Syv kilometer senere måtte Lasse Bo Kappel Nielsen også ringe hjem for at blive hentet med to knæ, der var smadrede.

Daniel Bonde "døde" ved 59 kilometer, da han ikke kunne holde de andres tempo på fem-seks kilometer i timen, mens David Waltoft måtte opgive knap otte kilometer længere fremme omkring klokken 2.30.

- Det var som at gå på bare fødder på asfalt. Vi har været presset til det yderste, men det har været en pissefed tur, konstaterede David Waltoft.

De fire kammerater betragtede det dog langt fra som et nederlag, at de måtte opgive at gennemføre den fælles udfordring.

- Forberedelse og et andet terræn havde været rart. Det kom bag på os, at vi skulle gå på helt smalle og skæve stier og ofte i et meget kuperet terræn. Men det var en meget impulsiv beslutning, og vi tager revanche næste år med en ny gåtur. Det skal dog være i et andet terræn og med mere forberedelse, erkendte Lasse Bo Kappel Nielsen.

Han havde fået sit livs første vabel og som de øvrige kunne han fremvise flere optapede vabler på begge ømme fødder dagen derpå.