Annonce
112

Vand i gaderne: Indsatsleder advarer mod huller i vejene under vandet

Der kom så meget regn i Oldenborggade, at vandet ikke kunne nå at løbe væk. Foto: Klaus Madsen

Fredericia: Flere steder i byen står der vand i gaderne. Det får nu indsatsleder ved Trekantbrand Jan Møller til at advare folk, der bevæger sig rundt i gaderne.

- Flere steder er dæksler skudt op, så der er huller under vandet. Hvis man går ud i vandet, kan man ryge i hullet, og hvis man er på cykel eller i bil, kan der også ske skader, siger Jan Møller.

Brandvæsen, vejvæsen, skadeservice og Fredericia Spildevand er derude og forsøger at få styr på situationen.

Ifølge Fredericia Kommune er det blandt andet følgende gader, som står under vand: Bødkervej, Naversvej, Kystvejen, Snoghøj Landevej, Lunddalsvej, Strandvejen, Oldenborggade, Fæstnings Ale, Erritsø Engvej, Langesøvej, Snarremosevej, Strevelinsvej, Hugo Mathiesensvej og krydset Vester Ringvej/Strandvejen.

Flere steder er der mellem en halv og halvanden meter vand, oplyser Fredericia Kommune. På Navervej er meldingen, at der stod op mod halvanden meter vand på et tidspunkt.

- Det har været fuldstændig vanvittigt derude, siger kommunikationsrådgiver hos Fredericia Kommune, Britta Hallin.

Hvis man har brug for det, kan der hentes sandsække på brandstationen.

Trekantbrand melder, at der også er massive problemer i Middelfart, hvor man også har medarbejdere på arbejde for at hjælpe med håndteringen af vandmængderne.

Opdatering kl. 18.50: Regnen er nu stilnet af, men ifølge DMI kan der stadig komme regn de kommende timer. Fredericia Kommune advarer mod at lege i vandpytter og få det i munden eller øjnene, da regnvandet flere steder er blandet med kloakvand.

I Oldenborggade var der meget vand. Udenfor Café Mums lagde man sandsække for at holde vandet ude (video: Klaus Madsen).

På Hugo Mathiesensvej var dækslet sprunget af kloakken, så vandet stod op, og bilisterne måtte vende om (video: Dorte Brandsen).

Annonce
Der løb vand og sand ned ad volden ved Nørre Voldgade. Foto: Dorte Brandsen

I Oldenborggade var en overgang meget vand

Vand i Oldenborggade

Sandsække udenfor Café Mums

Vandet stod op fra kloakken på Hugo Mathiesensvej

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Hun blev mishandlet og indespærret: - Jeg ville stikke af, men jeg kunne ikke

Annonce