Annonce
Danmark

Vand på lystavlen

Illustration: Gert Ejton
Annonce

Vand kan ikke løbe opad. Siger man. Alligevel overraskes vi igen og igen over de kræfter, vand har. Både når vi har for meget af det. Eller for lidt. Eller når kvaliteten er for lav. Vand er således både en ressource og en udfordring - og begge dele indeholder masser af potentiale, der giver rigtig god mening at udnytte meget bedre. Og det skal gøres med samvittigheden i behold.

Der er mange gode grunde til at tage fat: umoderne, dårlig eller slet ingen kloakering, utætte vandforsyninger, brug af kemikalier, lægemidler og mikroplastik samt den voksende verdensbefolkning udfordrer både vandkvalitet og vandressourcer. Det samme gør klimaets generelle tilstand, hvor temperaturerne i verdenshavene stiger hurtigere end vores hidtidige indsatser kan klare. Vandets mængde og kvalitet er heller ikke ensartet fordelt på kloden og forskellene mellem enten for meget eller for lidt bliver hele tiden større. Desuden er vandets indflydelse på biodiversitet er et stort - og alvorligt - kapitel i sig selv.

Eksemplerne på ovenstående er mange. Som da landmand Jesper Drost for tredje gang oplevede kloakvandsoversvømmelse af sine marker pga. et rørlæk. Også i sagen om Danmarks største ferskvandssø, Arresø, hvor landbruget længe har båret skylden for at ødelægge vandmiljøet, og det nu viser sig, at det faktisk er Hillerød Kommune, der er skyld i udledningen af 1.900.000.000 liter urenset spildevand. Eller tag sagen i Hovedstaden, hvor massive borgerprotester heldigvis satte en stopper for planlagte udledninger af spildevand. Det går simpelthen ikke!

Zoomer vi ud vil vi finde mange andre lignende sager i resten af EU. Vandet fosser ud af lækager og ledningsbrud i EU. I nogle lande er det samlede spild fra forsyning til forbruger på over 50 procent.

Det hele handler om, hvordan vi bruger det vand, vi har. For det første skal rørføringerne for spildevandet - og det rensede vand - være tæt og sikkert. Her er det mit håb, at den forhåbentligt grønne genopretningspakke for EU efter covid-19 blandt andet sætter gang i en modernisering af vandledningerne alle steder, hvor der er brug for det. Bedre infrastruktur skal selvfølgelig følges med de mest moderne vandrensningsteknologier, som skal meget hurtigere ud af forskningslaboratorierne og ud i virkeligheden, hvor de kan gøre en forskel. Det vil sætte gang i jobskabelse og vækst i Det Indre Marked, samtidigt med, at EU kan blive et udstillingsvindue for resten af verden med bud på bæredygtige vandteknologier. Det er så oplagt!

Pernille WEISS in the EP in Brussels

Desværre må jeg dog konstatere, at der i EU’s klimaplan - European Green Deal - ingenting står om vandets infrastruktur. Faktisk fylder vand som en del af klimaomstillingen alt for lidt. Det virker ærligt talt som om, at Kommissionen totalt har overset, at vand - udover at være et universelt behov også er en stor del af løsningen på klimaudfordringerne.


Desværre må jeg dog konstatere, at der i EU’s klimaplan - European Green Deal - ingenting står om vandets infrastruktur. Faktisk fylder vand som en del af klimaomstillingen alt for lidt. Det virker ærligt talt som om, at Kommissionen totalt har overset, at vand - udover at være et universelt behov også er en stor del af løsningen på klimaudfordringerne.


Heldigvis er jeg netop blevet formand for en gruppe af europaparlamentarikere, som på tværs af partier fokuserer på vandpolitiske emner. Det er et samarbejde, som jeg forventer mig meget af, for der er nok at tage fat i. Ikke kun forhold til vandspild, vandkvalitet og vandinfrastruktur. Vand er også en overset brik i puslespillet for at gøre EU selvforsynende af vedvarende energikilder.

Sagen er nemlig, at når man renser spildevandet kan man faktisk udvinde energi - og andre sidegevinster af mineraler og andet, som kan sendes tilbage til landbruget. Hermed har rensningsanlæggene et enormt potentiale til at hjælpe med at reducere CO2-udledningerne og forbedre miljøet.

I Danmark arbejder flere og flere anlæg på en klimaneutral måde. Faktisk producerer de energi, mens de renser vandet og flere steder mere end de selv skal bruge. Kan vi det i Danmark, bør det selvfølgelig gælde i hele EU. Og derfor er der behov for at det nuværende direktiv om byspildevand, der stammer helt tilbage fra 1991, bliver revideret snarest muligt. Det er én af det argumenter, jeg håber at få mine kollegaer med på at bruge over for Kommissionen, som ærligt talt trænger til en omgang buksevand, så de vågner op og tager Europas vand - og næste generation - meget mere alvorligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Preben skal aflive 12.000 raske mink: Det kan ikke betyde andet end konkurs

Annonce