Annonce
Vejle

Vandet fosser ud: Tunnelen spærret ved Gammelhavn

Asfalten måtte give efter for de store vandmasser i Gammelhavn. Foto: Mette Mørk
TreFor melder om brud på en højtryksvandledning et sted i Vejle. I tunnelen under Gammelhavn står vandet meterdybt. Flere husstande er uden vand.

Vejle: Store dele af Vejle By står mandag formiddag uden vand i hanerne.

Det skyldes ifølge pressechef hos TreFor, Anya Palm, at der er sket et brud på en højtryksvandledning.

- Vi ved ikke, hvad der præcist er sket, men det fosser ud, så vi gør hvad vi kan for at stoppe det.

Hvor det fosser ud, kan Anya Palm ikke umiddelbart svare på, men hos Vejle Kommune gætter tilsynsførende ved Vej & Park, Flemming Skovgaard på, at det kan have noget at gøre med alt det vand, som pludselig fyldte tunnelen ved Gammelhavn op mandag morgen.

Omkring klokken 10 blev Vejle Kommune ringet op af en mand fra busselskabet på Gammelhavn, som stod og dirigerede trafikken udenom tunnelen.

- Der står cirka en meter vand, fortæller Flemming Skovgaard og fortsætter:

- Vi er ved at spærre tunnelen, og den forbliver spærret, indtil vi får den tømt. Afhængigt af, hvor meget der skal graves op, kan det tage det meste af dagen.

Asfalten er tydeligvis beskadiget af vandet ved Gammelhavn, så oprydningsarbejdet kan formentlig trække ud.

Annonce
Det gik lynhurtigt, da tunnellen ved Gammelhavn pludselig blev fyldt op med vand mandag formiddag. Foto: Mette Mørk

Brud på hovedledning

Vandforsyningschef ved TreFor, Lars Skjærning fortæller, at bruddet er sket på den 500 millimeter tykke hovedledning, som går mellem de to vandtårne på Viborgvej og Søndermarken. Hos Vejle Kommune vurderer man, det det formentlig er sket omkring Danmarksgade og Sjællandsgade.

Lars Skjærning fortæller videre, at den ledning, der er sket brud på, er med til at stabilisere vandtrykket i hele Vejle. Han vurderer, at mange husstande hurtigt vil få vand igen.

- Og alle har vand inden klokken 14 igen, lover han.

Borgere kan løbende holde sig orienteret om situationen ved at følge med på TreFors Twitter-konto @trefordognvagt

Vejle Amts Folkeblad følger situationen.

Politiet måtte ud og dirigere trafikken væk fra den oversvømmede tunnel. Foto: Mette Mørk
Både folk fra Vejle Kommune og TreFor måtte i gang med at arbejde, da vandet fossede ud ved Gammelhavn. Foto: Mette Mørk
Der stod mandag formiddag over en meter vand i tunellen ved Gammelhavn. Foto: Mette Mørk
Der stod mandag formiddag over en meter vand i tunellen ved Gammelhavn. Foto: Local Eyes
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce