Annonce
Ikast-Brande

Vandre-arrangement med overraskelser

Deltagerne i Fodslaws jubilæums-tur fik blandt vejr undervejs. Der var voldsomme regnbyger fra start og om natten, medens lørdagens grå start med småregn blev afløst af fint sensommervejr. Foto: Lisbeth Sørensen
Annonce

Ejstrupholm: 37 vandrere deltog i Ikast-Brande Fodslaws store jubilæums-vandrearrangement Ejstrupholm Rundt i weekenden. De mest udholdende kunne vælge at gå 105 kilometer på 24 timer.

Arrangementet var delt op i tre individuelle ture, og 16 ud af de 37 gennemførte den længste rute.

Deltagerne kom nærmest hele vejen omkring Ejstrupholm, og de lidt længere distancer kom til Nørre Snede, Hampen Sø, Gludsted, Hampen, Vrads og Bryrup.

Ikast-Brande Fodslaw har i 25 år afholdt et 24-timers arrangement, og i den anledning havde foreningen lovet deltagerne små overraskelser undervejs. Den største succes var en indlagt togtur med veteranbanen på strækningen Vrads-Bryrup. I deltagernes startgebyr var også inkluderet en jubilæums-t-shirt som der også blev taget godt imod.

Turen har i mange år været på 110 km, men i år skulle de fem km køres med tog. Forud for togturen var der en lille reception med forskellige vine samt småkager.

Deltagerne kom fra store dele af landet, dog størsteparten fra Jylland og Sjælland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smittetrykket er fortsat bekymrende højt: Se de nyeste coronatal for Vejle her

Annonce