Annonce
Give

Vandværket vil være landets bedst drevne

Give Vandværk har en målsætning om at være landets bedst drevne private vandværk. Foto: Jim Hoff
Visionen er klar for bestyrelsen og der arbejdes målrettet på at fuldføre den. Der er i løbet af 2019 kommet "flere kunder i butikken"
Annonce

Give: Byens vandværk er fortsat i smulte vande og det ses tydeligt af mængden af medlemmer, der dukker op til andelsselskabets generalforsamling.

Mandag aften var der ingen problemer med at overholde afstandskravene mellem deltagerne. Og når vandværket på forhånd havde kundgjort, at generalforsamlingen ville blive aflyst, hvis der kom så mange, at forsamlingsforbuddet for større forsamlinger ville blive overtrådt, må det ses som en helgardering fra bestyrelsens side.

Men det er jo ikke nødvendigvis kvantiteten, men kvaliteten, der er betyder noget. Og når blot der er nok til at afvikle en generalforsamling, så lever andelsdemokratiet.

De der kom, fik en grundig beretning om, hvordan 2019 var gået i Give Vandværk amba. Det var ikke en beretning med mange opsigtsvækkende udsagn og politisk sprængstof, som formand Klaus Pedersen aflagde.

Det var nærmere en redegørelse for et selskab, der er inde i en rolig og stabil udvikling. Et andelsselskab, der nu gennem 167 år har været i stand til at leve sine medlemmer varen, uden der har været behov for at hæve prisen på varen.

Varen, der i dette tilfælde er vand, er heller ikke blevet ringere eller fortyndet. Tværtimod blev der sidste år taget i alt 27 prøver på vandet hos enten vandværk eller hos slutbrugerne. Og  kvaliteten viste sig hver gang at være i top.

Spildet, som stort set er uundgåeligt, fik vandværket til gengæld bragt lidt ned, fra 5.36 procent i 2018 til 3,48 procent i 2019. Salget af vandt faldt også, nemlig med 18.000 kubikmeter. Men 2018 var også det tørreste år i mands minde, så der er blevet vandet i diverse haver.

Den stilfærdige generalforsamling gav ingen kampvalg, da bestyrelsen skulle sammensættes: Der var genvalg over hele linjen. Bestyrelsen består derfor af: Klaus Pedersen, Jørgen Lyngaas, Brian Kristiansen, Hans Rauff-Nielsen og Knud Møller med Arne Pedersen og Jesper Christensen som suppleanter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Midt i oprykningsfest: Minde om VB's storhedstid - og Brøndbys bratte fald - rykkes ned

Hedensted For abonnenter

Triax med stort underskud i årsregnskabet: - Det er vi ikke tilfredse med

Annonce