Annonce
forside

Vanetyv snuppet på fersk gerning: Nu har han fået sin dom

Arkivfoto: Robert Wengler

Vejle: Selvom han forsøgte at stikke af på en stjålet knallert, lykkedes det ikke en 28-årig vejlenser at slippe væk fra politiet, da han 23. september blev taget på fersk gerning i forbindelse med et indbrud i en villa på Sankelmarkvej på Nørremarken i Vejle.

Den 28-årige blev dagen efter varetægtsfængslet og har siddet i arresten siden - ikke mindst, fordi det blev vurderet, at den 28-årige, som i forvejen var kendt af politiet, kunne finde på at begå ny kriminalitet.

I sidste uge blev hans sag så behandlet for en domsmandsret i Kolding.

Her var han både tiltalt for indbrudsforsøget, for forsøg på at stikke af fra politiet, for tyveri af en knallert, for at have kørt på knallerten uden kørekort og hjelm samtidig med, at han var påvirket af stoffet Oxazepam.

Han var også tiltalt for at have været i besiddelse af piller og hash i Sdr. Omme Fængsel i april i år og for i september at have kørt igennem McDonalds' drive-in i Vejle uden kørekort og sikkerhedssele. Han blev også taget uden kørekort på Vardevej tre dage senere.

Den 28-årige kunne mere eller mindre erkende alle forholdene i sagen, og derfor var det ikke nødvendigt at få nogle vidner indkaldt i retten.

Han blev idømt fem måneders ubetinget fængsel, en bøde på 2500 kroner og en frakendelse af førerretten i 10 år. Han blev ført til fortsat fængsling efter retsmødet.

Det oplyser anklager Anders Koukoumis, der mødte i sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle For abonnenter

Tjek her: Sådan stemte din politiker i Jytte Jensen-sagen

Annonce