Annonce
Vejle

Var du i svømmehal tirsdag aften? Saunagæst smittet

En gæst, der tirsdag aften deltog i et sauna-arrangement i DGI Husets svømmehal, er efterfølgende konstateret smittet med coronavirus. De øvrige deltagere på holdet er blevet lokaliseret, og selvom risikoen ikke er stor, for at andre er blevet smittet i svømmehal eller omklædningsrum, føler DGI Husets direktør en forpligtelse til at informere om situationen. Arkivfoto: Michael Svenningsen
En smittet saunagæst får nu DGI Huset til at opfordre andre gæster tirsdag aften til at lade sig teste, hvis de oplever coronasymptomer. 488 samles til fællessang torsdag aften.
Annonce

Vejle: DGI Huset Vejle går nu ud med en opfordring til de gæster, der var i svømmehallen tirsdag aften.

Det har vist sig, at en af de otte gæster, der deltog i et såkaldt saunagus-arrangement tirsdag klokken 20 efterfølgende er konstateret smittet med coronavirus.

- Vi har heldigvis navnene på de personer, der deltog i saunaguset, fordi det kræver tilmelding, og Styrelsen for Patientsikkerhed er i fuld gang med at tage kontakt til de øvrige deltagere. Men jeg synes også, at vi har en forpligtelse til at gå ud over den snævre kreds på holdet, siger DGI Husets direktør, Roland Christiansen.

Derfor vil han gerne gøre de gæster, der var i svømmehallen tirsdag fra klokken 19.30 til 21, opmærksomme på den smittede saunagæst.

- Hvis man har været i svømmehallen på det tidspunkt og nu går rundt og føler sig forkølet, skal man måske få taget en test, siger direktøren.

Annonce

Ansatte bliver hjemme

Saunagus er et arrangement, hvor personalet hælder æteriske olier ud over de glohede sten, mens en gusmester typisk fordeler dampene ved at svinge et håndklæde eller lignende i saunaen. Det sidste var dog ikke tilfældet her.

Ledelsen besluttede dog, at de to ansatte, der tog del i arrangementet, skulle blive hjemme, indtil de fik svar på en test.


Hvis man har været i svømmehallen på det tidspunkt og nu går rundt og føler sig forkølet, skal man måske få taget en test.

Roland Christiansen, direktør DGI Huset Vejle


- Det valgte vi for en sikkerhedsskyld, selvom de ikke har været tæt på gæsterne, og det var heller ikke  anbefalingen fra styrelsen, siger Roland Christiansen.

Fredag fik de to ansatte svar på deres prøver, som viste sig at være negative.

Annonce

Aflyser ikke næste hold

Oplevelsen med den smittede gæst og efterfølgende smitteopsporing får ikke DGI Huset til at aflyse kommende sauna-arrangementer eller andre tilbud i det store hus.

- Det er vigtigt, at vi er stringente i forhold til, hvad myndighederne anbefaler. Og aflysninger er ikke en del af anbefalingerne. Jeg synes også, at det er betryggende, hvordan folk håndterer situationen på vores forskellige hold. Det er fedt at opleve det ansvar, folk tager. De bruger handsker, hvor vi opfordrer til det, og holder afstand, siger direktøren.

Holdene er fyldt godt op, og han oplever ikke, at folk er begyndt at melde afbud til de forskellige aktiviteter på trods af det stigende smittetryk.

- Ingen har lyst til at landet lukker ned igen, men der er kommet en normalitet i unormaliteten i, hvordan folk håndterer tingene. Jeg tror, det er noget vi må vænne os til, indtil der kommer en vaccine, siger Roland Christiansen.

Annonce

488 samles til fællessang

Han står torsdag aften bag endnu en af de populære sangaftener i Spektrum, hvor corona-restriktionerne sætter den grænse, at der højest må være 500 personer i hallen. Tidligere har deltagerantallet ved sangaftenerne været på 1400.

Torsdag aften var der igen fællessang i Spektrum, hvor stolerækkerne var stillet op med to meters mellemrum og afstand mellem de deltagere, der ikke kender hinanden. DGI Huset følger anbefalingerne fra myndighederne og overvejede derfor ikke at aflyse arrangementet trods et stigende smittetryk i Vejle. Foto: DGI Huset

Men heller ikke her er folk nervøse for at møde op, for de røde lamper er tændt torsdag.

- Vi har fået enkelte afbud, men vi bliver 488 i aften, og vi sørger for, at der er to meter mellem deltagerne på begge sider, fortæller Roland Christiansen torsdag eftermiddag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Så konservativ, at det gør noget: Populær minister er ikke kandidat til CDU-formandspost, men fremtidens mand i tysk politik

Danmark

Mails afslører: Planer om at samle behandling af børn med kræft i hovedstaden har været undervejs i tre år

Coronavirus

Ny melding fra Pfizer: Vil levere vaccinedoser som lovet fra 25. januar

Vejle

Se de nyeste corona-tal: Her er flest vejlensere smittede lige nu

Vejle For abonnenter

Billund Lufthavn vil have direkte togforbindelse til Aarhus

Annonce