Annonce
Egtved

Ny oldtidsbombe: Var Egtvedpigen i virkeligheden fra Bornholm - eller Sverige?

Selvom det er cirka 3400 år siden, Egtvedpigen blev begravet, er forskere stadig meget interesserede i at finde ud af, hvor hun egentlig stammer fra. Ny svensk forskning peger på, at hun var fra Bornholm, Sydsverige eller Sydnorge. Arkivfoto
Hvor Egtvedpigen stammer fra er blevet et videnskabeligt stridspunkt. Svensk forsker mener, den berømte bronzealderpige var fra Bornholm, det sydøstlige sverige eller det sydvestlige Norge.

Egtved: Først var Egtvedpigen dansk. Så var hun tysk, så blev hun dansk igen - og nu er hun måske i virkeligheden norsk eller svensk.

Det mener den svenske docent og bronzealderforsker Sophie Bergerbrant, der er forsker ved Göteborg Universitet.

Hendes forskning viser nemlig, at det berømte danske bronzealderfund formentlig er fra Bornholm, det sydøstlige Sverige eller det Sydvestlige Norge.

Hypotesen passer både med analyser af det radioaktive stof strontium i resterne af Egtvedpigen og med den øvrige arkæologiske viden, skriver den svenske forsker i mediet Forskerzonen, der er en del af Videnskab.dk.

"Genstandene, som hun blev gravlagt med, præciserer ikke specifikt én enkelt lokation, men derimod tre mulige områder, der passer med resultatet af analysen af strontiumisotop-signaturen," skriver Sophie Bergerbrant.

Det interessante ved den nye teori er, at hun både bruger strontiumanalyser og arkæologiske genstande fundet i Egtvedpigens grav og fletter dem sammen til en sammenhæng.

Mads Ravn, forskningschef ved VejleMuseerne

Sammenholder fund og analyser

I 2015 vakte det stor opmærksomhed både nationalt og internationalt, da forskere fra blandt andet Nationalmuseet fortalte, at Egtvedpigen formentlig oprindeligt var fra området Schwarzwald i Sydtyskland. Det konkluderede forskerne baseret på analyser af det radioaktive stof strontium i pigens tænder.

Tidligere i år blev den teori modsagt at to geologer fra Institut fra Geoscience ved Aarhus Universitet, der på baggrund af nye strontiumanalyser konkluderede, at Egtvedpigen muligvis var vokset op i det samme område, hvor hun blev begravet i en egekiste for cirka 3400 år siden.

Men forskerne fra Aarhus Universitet medregnede slet ikke den eksisterende arkæologiske viden om bronzealdersamfundene, mener Sophie Bergerbrant:

"De benytter på intet tidspunkt hverken arkæologisk materiale eller viden om bronzealderen til at bestemme Egtvedkvindens herkomst," skriver den svenske docent fra Göteborgs Universitet på Videnskab.dk.

Hvis man sammenholder de øvrige arkæologiske fund i Egtvedpigens grav – heriblandt et bæltespænde, Egtvedpigens tøj og en kam - med fortolkninger af strontiumanalyserne, peger den geografiske pil ifølge den svenske forsker nærmere på Østdanmark, Sydsverige eller Sydnorge.

Flere indicier peger i samme retning

På VejleMuseerne er forskningschef Mads Ravn meget interesseret i den svenske forskers teori.

- Det interessante ved den nye teori er, at hun både bruger strontiumanalyser og arkæologiske genstande fundet i Egtvedpigens grav og fletter dem sammen til en sammenhæng i stedet for kun at se på én af delene. Der er ligesom flere indicier, der peger i samme retning, og det gør, at hendes argumentation måske står lidt stærkere end de andres, siger han.

Blandt andet bar Egtvedpigen en bælteplade med et særlig spiralmønster, som ellers kun er fundet i det sydlige Sverige og Rogaland i Norge. Samtidig finder man i områder strontiumværdier, der svarer til de værdier fundet i hendes tænder og nogle af værdierne fundet i hendes hår.

Det hele er dog stadig teorier, understreger han.

- Noget af det spændende ved videnskab er, at man hele tiden opdager nye ting og udvikler nye teknologier til at undersøge ting. Jeg tror bestemt ikke, det sidste ord er sagt i den her sag, siger Mads Ravn.

Annonce
Forsiden netop nu
VB

VB vandt igen - og den bedste var på midten

Annonce