Annonce
Sport

VAR kan bukke under for corona i Serie A-genåbning

Daniele Mascolo/Reuters
Dommerchef mener ikke, at VAR kan benyttes under nuværende forhold på grund af sundhedsrisikoen for dommerne.

Kampene i den bedste italienske fodboldrække, Serie A, kan på grund af sundhedsrisiko blive spillet uden videodommersystemet, VAR, når ligaen genoptages.

Det siger chefen for Italiens Dommerforening (AIA), Marcello Nicci, til tv-stationen RAI television ifølge Reuters.

- I nogle tilfælde for VAR-systemet i dag bruger vi meget små områder at arbejde på som for eksempel kassevogne, hvor dommerne arbejder på to kvadratmeter uden sikker afstand imellem dem.

- Jeg håber, det ikke sker, men risikoen er der, siger han.

Serie A har været suspenderet siden 9. marts som følge af coronaudbruddet, der har ramt Italien hårdt.

Marcello Nicci mener, at dommerne har været glemt i debatten om, hvornår og om ligaen kan genoptages.

- Jeg har ikke hørt nogle seriøse forslag til, hvordan man kan beskytte dommere.

- Dommerne er klar. De respekterer restriktionerne, arbejder over videomøder med de tekniske organer og holder sig i form. Men inden vi rykker til næste fase, er vi nødt til også at tænke på dem.

- Hvis vi starter igen, vil jeg vide, hvilke garantier man giver for deres sikkerhed, siger han.

Italien er det land i verden, hvor hidtil flest personer har mistet livet som følge af coronavirus. 16.523 er døde. Tirsdag morgen dansk tid er der konstateret 132.547 smittede i landet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Danmark genåbner grænsen: Tyske, islandske og norske turister er nu velkomne

112

Bilist kørte ind i siden på modkørende

Annonce