Annonce
Ikast-Brande

Varebil og pavillon sprængt i luften

Politiet vil mandag foretage flere undersøgelser på gerningsstedet. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Klovborg: Klokken 23.02 søndag 4. oktober fik politiet en anmeldelse om, at en varebil parkeret på Dalen i den sydøstlige ende af Klovborg havde fået sprængt førerhuset i luften. Da en politipatrulje nåede frem til stedet, viste det sig, at en havepavillon havde fået samme medfart, men hvad der var skyld i eksplosionerne, og hvorfor de var sket, lykkedes det ikke umiddelbart at finde en forklaring på.

Derfor vil politiets teknikere fortsætte efterforskningen og foretage yderligere gerningssteds-undersøgelser mandag. Området er afspærret

Ifølge politiet tilhørte varebilen firmaet Nimo Fabrication, der har adresse på Dalen.

Politiassistent Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning udelukker ikke, at der kan være anvendt noget meget kraftigt fyrværkeri, eksempelvis kanonslag eller krysantemumbomber.

- Vi undersøger sagen yderligere og vil blandt andet se på, om der er nogle hævnmotiver, siger Bent Smedegaard

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ikast-Brande

Travebanko på søndag

Annonce