Annonce
Børkop

Vartegn skal måske fjernes - men der er håb endnu

Gennem mange årtier har et transformertårn i Gårslev været et lokalt vartegn for landsbyen. Nu står det foran nedrivning. Lokalrådet håber, at lokale kræfter vil overtage det.
Annonce

Gårslev: Det har stået der i byens udkant i årtier, og efterhånden er transformertårnet i Skolegade blevet et slags varetegn for Gårslev.

Men det kan snart være slut, for nu står det til nedrivning. Men sådan behøver det ikke være.

- Alt andet lige står dette tårn, som mange ser som et lille landmærke og en små-ikonisk bygning for Gårslev, til nedrivning fra Trefors side. Men Trefor har tilbudt tårnet kvit og frit , hvis man kan bruge det til noget andet, forklarer Henrik Juhl Kristensen, der er formand for lokalrådet i Gårslev.

Så tårnet vil kunne bruges til udstillinger, mødelokaler eller hvad nu fantasien finder frem til.

Annonce

Landmand kan overtage

Det fungerer på den måde, at Trefor er villig til at overdrage tårnet til gårdejer, Peder Hummelmose, der ejer den jord, det røde tårn står på.

Det vil han gerne være med til, dog på betingelse af, at lokalområdet ser en idé i det.


Der er faktisk mulighed for lokalområdet at overtage tårnet ganske gratis, hvis lokalområdet ønsker det.

Henrik Juhl Kristensen, lokalrådsformand


- Så takket være et venligt tilbud fra Peder Hummelmoses side, er der faktisk mulighed for lokalområdet at overtage tårnet ganske gratis, hvis lokalområdet ønsker det. Det synes jeg lyder som et rigtigt spændende tilbud, siger Henrik Juhl Kristensen.

Annonce

Nødvendigt eller bare rart

Men han understreger også, at spørgsmålet så er, om tårnet bare er rart at have eller om det er nødvendig at have.

- Lokalrådet kan ikke overtage transformertårnet. Det skal i givet fald være en juridisk gyldig enhed, der overtager det. Men kunne man måske forestille sig, at lokale kræfter stiftede en forening eller lignende til transformertårnets bevarelse og udvikling, lyder det fra Henrik Juhl Kristensen.

Og det virker til, at der en stor lyst til at bevare tårnet.

Spørgsmålet om tårnets fremtid blev nemlig på lokalrådet årsmøde og mange i forsamlingen tilkendegav, at de gerne så tårnet bevaret.

Annonce

Melde sig til

I forlængelse heraf opfordrer lokalrådet nu til, at lokale med interesse i at bevare og udvikle transformertårnet henvender sig til Søren Steensen, der netop er valgt ind i lokalrådets bestyrelse.

Formålet vil være at undersøge mulighederne for at etablere en fremtidig juridisk konstruktion for tårnet og eventuelt at udarbejde ansøgninger, der kan sikre midler til renovering og vedligeholdelse af transformatortårnet.

- Giver ingen sig til kende over de kommende uger, må vi nok erkende, at det bliver svært at bevare tårnet i Gårslev, siger Henrik Juhl Kristensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give

Minkavler fra Farre: Om lidt bliver her stille, meget stille

Danmark

Frank Jensen: - Man kan opfatte, at min glæde bliver for overvældende

Annonce