Annonce
Egtved

Varmeværk vil levere både grønnere og billigere varme: Nu går byggeriet snart i gang

Sådan kommer Egtved Varmeværks nye byggeri på Lergårdvej til at se ud, når det står helt færdigbygget i starten af det nye år. Distribution af fjernvarmen skal dog stadigvæk ske fra Søndergade men kan fjernstyres fra Lergårdvej. Tegning: Arkikon
Egtved Varmeværk ønsker at etablere et kombineret varmepumpe- og biomassekedelanlæg, som fra 2022 vil betyde, at varmeværket kan have en fuldstændig CO2-neutral produktion. Byggeprojekt er netop sendt i udbud.
Annonce

Egtved: Om alt går vel, bliver de store maskiner kørt i stilling ved Lergårdvej om cirka en måned. Her skal byggeriet af Egtved Varmeværks nye produktion og administration påbegynde. Herfra vil varmeværkets forbrugere få både billigere og grønnere varme.

Egtved Varmeværk, der lige nu holder til i Søndergade, blev etableret i 1959 og råder i dag over en naturgasmotor, en naturgaskedel, to elkedler og et solvarmeanlæg. Planen er nu at bygge et kombineret varmpumpe- og biomassekedelanlæg, der kan udfase brugen af gaskedlen og elkedlerne og næsten helt udfase gasmotoren. Gaskedlen alene producerer lige nu 53 procent af varmen hos varmeværket i Egtved.

I stedet ønsker varmeværkets bestyrelse en varmeforsyning, der i videst muligt omfang er baseret på vedvarende energi. Målet er at opnå en 100 procent CO2-neutral produktion fra 2022.

Vi havde et mål om at skulle nå en årlig besparelse på 3.000 kroner for et gennemsnitshus. Det mål har vi nået.

Anders Rønshof

Annonce

Grønnere og billigere

Det bliver muligt, blandt andet idet den nye biomassekedel vil kunne producere varme ved at brænde bark, affaldstræ, rødder, men også korn- og frøaffald og diverse stenfrugter, skaller fra frugter samt hvede-, rug- og rapshalm.

- Vi kommer til at kunne bruge en masse forskellige former for brændsel, som ikke kunne være brugt til andet, i stedet for at bruge almindelig flis, som ville kunne bruges til eksempelvis bygningstømmer, forklarer varmeværkets formand, Anders Rønshof.

Men det er ikke kun miljøet, der vinder på det nye anlæg. Det gør forbrugerne også.

- Vi havde et mål om at skulle nå en årlig besparelse på 3.000 kroner for et gennemsnitshus. Det mål har vi nået. Faktisk viser beregningerne, at vi taler en besparelse på 3.152 kroner om året - og vi tror faktisk også, at besparelsen bliver lidt større end det, lyder det fra formanden.

Annonce

Nu i licitation

Det store byggeri, der også kommer til at huse administrationen fremover, er lige nu i licitation, og Anders Rønshof satser på at kunne indgå en endelig aftale med det entreprenørselskab, der skal stå for byggeriet, cirka 8. juni.

- Derefter afventer vi bare den sidste politiske behandling på byrådsmødet 17. juni, før vi kan sætte gang i byggeriet, siger formanden.

Egtved Varmeværks bestyrelse har i en årrække arbejdet for at udvikle varmeværkets produktion i en billigere og grønnere retning. Allerede i 2010 udarbejdede bestyrelsen et forslag til en udbygning, men dengang vendte Vejle Kommune tomlen ned. Siden har bestyrelsen fået etableret et stort solvarmeanlæg ved Tudvadvej, der i dag dækker cirka 26 procent af varmebehovet.

- I 2018 kom et nyt energiforlig, som gjorde det muligt for os at etablere det, vi skal til nu. Set i bakspejlet var det måske meget heldigt, at Vejle Kommune sagde nej til det forslag, vi fremlagde i 2010, for nu får vi noget, der er endnu bedre på alle parametre, fortæller Anders Rønshof.

Efter planen skal den nye varmepumpe være klar til drift inden årets udgang, mens biomasse-delen bygges færdig og sættes i drift i starten af det nye år. Samlet er der tale om en investering på over 40 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Vejle

Hetek satser på sikring

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce