Annonce
VB

VB'erne skal nok være klar

Direktør Henrik Tønder er blandt de blot to af Vejle Boldklubs ansatte, som arbejder. Alle øvrige -også spillere og trænere - er hjemsendte. Arkivfoto: Mette Mørk
VB-direktør Henrik Tønder forventer, at spillerne får en til to uger i fælles træningen, inden turneringen genoptages.

Vejle: Fodbolden holder pause på tredje uge, og endnu ved ingen, hvornår den kommer i gang igen.

Spillerne er sendt hjem og må efter bedste evne forsøge at holde formen ved lige ved hjælp af selvtræning, da det er planen, turneringen på et eller andet tidspunkt genoptages.

Seneste melding lyder, at de øverste rækker tidligst begynder om en måneds tid, og der findes yderligere scenarier med sæsonstart henholdsvis medio og ultimo maj.

Derfor er det ifølge Henrik Tønder, administrerende direktør i Vejle Boldklub, usandsynligt, at VB’erne er tilbage på træningsbanen på denne side af påske.

Spillerne er sammen med trænerne og langt hovedparten af VB’s øvrige ansatte er sendt hjem, og i øjeblikket er Henrik Tønder og klubbens økonomichef de eneste hos VB, som arbejder.

Hvornår, Tønder og økonomichefen får selskab på Vejle Stadion, er altså uvist.

- Jeg forventer, at vi får mulighed for at få spillerne tilbage i træning en til to uger inden, vi spiller vores første kamp, siger Henrik Tønder.

- Men uanset hvad, skal vi nok være klar, når vi bliver bedt om at spille, fortsætter han.

Og om spillerne er sammen seks, syv, otte eller flere dage inden første kamp, får det ikke den store betydning for holdene i 1. division.

- I vores række får alle de samme betingelser, så ingen kommer til at høre os bruge en kort forberedelse som en undskyldning, siger Henrik Tønder.

Annonce
Jeg forventer, at vi får mulighed for at få spillerne tilbage i træning en til to uger inden, vi spiller vores første kamp.

Henrik Tønder, VB-direktør

Vejle Stadion er klar til kamp

Ligesom det er uvist, hvornår turneringen begynder, er det også uvist, om klubberne fortsætter, hvor de slap i turneringsprogrammet.

I 1. division resterer 13 spillerunder, og da turneringen lukkede ned, skete det få dage inden, VB stod til en hjemmekamp mod Næstved.

Dermed er der en vis sandsynlighed for, at VB’s første kamp efter turneringspausen bliver hjemme på Vejle Stadion, og skal kampen spilles med kort varsel, er det ifølge Henrik Tønder uproblematisk.

- Vores setup til hjemmekampene er indarbejdet og kører normalt på skinner, siger Henrik Tønder.

Det er dog usikkert, om det bliver nødvendigt at stille ret meget an til de første kamp, efter turneringen genoptages, da meget tyder på, de spilles uden tilskuere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter strid om Posthusgrunden: Kim Hesel melder sig ud af Det konservative Folkeparti

Annonce