Annonce
VB

VB forlænger med angriber - og lejer ham ud til finsk klub

Thais Damgaard spiller efteråret 2019 i finsk fodbold. Arkivfoto: Morten Pape
Thais Damgaard spiller efteråret hos den finske klub HIFK Helsinki, der ejes af det tidligere bestyrelsesmedlem i VB, Lucas Chang.

Vejle: Thais Damgaard spiller den kommende halve sæson på en lejeaftale i den finske klub HIFK Helsinki.

Samtidig med, at Thais Damgaard lejes ud, forlænger han sin aftale med Vejle Boldklub for yderligere to sæsoner, så Damgaard og VB har papir på hinanden til sommeren 2022.

- Vi tror, at Thais Damgaard er en spiller, som med tiden kan blive én, vi kan få gavn af, giver Jacob Krüger, teknisk chef i Vejle Boldklub, som årsag til, at klubben samtidig med lejeaftalen forlænger Damgaards kontrakt.

Men i første omgang skal Thais Damgaard en tur til den finske hovedstad.

- For mange unge spillere er udvikling lig med spilletid, og det forventer vi, at Thais Damgaard får i Finland, siger Jacob Krüger.

HIFK Helsinki spiller i den bedste finske række, og Jacob Krüger vurderer niveauet i den bedste finske række - fraset de bedste klubber - som lavere end i Superligaen.

- Det kan være sundt for unge spillere, at de kommer ud og står på egne ben, og det kommer Thias Damgaard til nu, siger Jacob Krüger.

Annonce
For mange unge spillere er udvikling lig med spilletid, og det forventer vi, at Thais Damgaard får i Finland.

Jacob Krüger, teknisk chef i VB

Den anden VB'er i klubben

Thais Damgaards klub den kommende halve år, HIFK Helsinki, er den klub, som Lucas Chang tidligere på året købte.

Lucas Chang er tidligere bestyrelsesmedlem i Vejle Boldklub, og han arbejder fortsat tæt sammen med Andrew Zolotko, som er hovedaktionær i VB.

Thais Damgaard er den anden VB’erne som lejes ud til den finske klub, hvor Foday Sanneh spillede foråret på en lejeaftale.

Derfor anser Jacob Krüger det for sandsynligt, at der også i fremtiden udveksles spillere mellem de to klubber, som det nu allerede er sket med to spillere.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce