Annonce
VB

VB forventer flere køb og salg

Jacob Schoop udgik mod FC Fredericia med en lægskade, og anføreren forventes ude den næste månedstid. Arkivfoto: Mette Mørk
I øjeblikket råder Vejle Boldklub over en trup på 28 spillere, hvilket er for mange, mener klubbens tekniske chef Jacob Krüger, som forudser, at der både sker noget ind og ud, inden transfervinduet lukker.

Vejle: Hos Vejle Boldklub forventes der fortsat aktivitet på transferfronten, inden sommerens transfervindue lukker.

Sommervinduet lukker midnat mellem mandag 2. og tirsdag 3. september, og inden da sker der formentlig noget ved både ind- og udgang i Nørreskoven.

- Vores førsteholdstrup består i øjeblikket af 28 spillere, og det er i overkanten i forhold til den opgave, der venter, siger Jacob Krüger.

Han forudser, at der kan komme både salg og udlån på tale i forhold til at reducere antallet af spillere i truppen, uden han ønsker at sætte navne på de spillere, som er blandt de potentielle emner for salg eller udlån.

VB-truppen

Målmænd: Indy Goothuizen, Thomas Hagelskjær, Gianluca Zanette og Lucas Chang Andersen.

Forsvarsspillere: Mads Greve, Mads Lauritsen, Nicolas Dantas, Viljormur Davidsen, Malte Amundsen, Tobias Mølgaard, Kerim Memija og Thomas Gundelund.

Midtbanespillere: Jacob Schoop, Ylber Ramadani, Arbnor Mucolli, Lucas Jensen. Lundrim Hetemi, Mathias Hebo Rasmussen, Diego Montiel, Vintinho, Christian Kudsk, Lucas Jensen og Wang Zhenao.

Angribere: Kjartan Finnbogason, Adam Jakobsen, Brenner, Sergiy Gryn og Foday Manneh.

Nyt til den centrale midtbane

Henover hele sommeren har VB kigget på nyt til den centrale del af midtbanen, og tilgang til netop de positioner er ikke mindre aktuel med Jacob Schoop ude.

Anføreren udgik forleden, da VB hjemme mødte FC Fredericia med en fiberskade i sin ene læg, og det forventes, at Jacob Schoop må kigge på minimum en månedstid.

- I sommer sagde vi farvel til Melker Hallberg, som spillede fast, og så har situationen omkring Mathias Hebo Rasmussen fortsat uløst, siger Krüger.

Mathias Hebo Rasmussen træner ikke længere med i VB, efter han kom alvorligt på kant med træner Constantin Galca, og Jacob Krüger anser det for helt usandsynligt, at returnerer til VB.

Unge Lundrim Hetemi er central midtbanespiller, og så har Tobias Mølgaard også i sin tid i Thisted spillet på de centrale midtbanepositioner. Desuden spillede stopperen Nicolas Dantas mod Vendsyssel en halv times tid som bølgebryder foran bagkæden.

- Hvis vi skal have noget ind, kræver det, at det er bedre end det, vi har i forvejen, siger Jacob Krüger.

Tidligere på sommeren trænede Nicolai Madsen med i VB, men det gør han ikke længere, og ifølge Jacob Krüger er det ikke aktuelt, at der laves aftale med Nicolai Madsen.

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Annonce