Annonce
Vejle Boldklub

VB hårdt ramt: Kun sponsorerne kommer til fodbold

Flere steder på Vejle Stadion er hvert andet sæde fjernet og flyttet hen på de sektioner, som tidligere var afsnit med ståpladser. For eksempel er det afsnit, som under normale omstændigheder er forbeholdt udeholdets fans, nu fyldt med sæder. Foto: Mette Mørk
Fredagens stramning af corona-restriktionerne betyder, at Vejle Boldklub kun må lukke 400 tilskuere ind til søndagens opgør mod Sønderjyske.
Annonce

Vejle: Vejle Boldklub og fodboldfolket i Vejle rammes hårdt, når corona-restriktionerne lørdag middag strammes.

Stramningen betyder, at klubben blot må lukke 400 tilskuere ind til søndagens superliga-opgør på Vejle Stadion mod Sønderjyske.

Yderligere 100 får adgang, men de bliver personer, som på en eller anden led er involveret i det, der foregår omkring kampen.


Vi har brugt meget energi og mange penge på at få stadion klar, så det her virker som at spille Matador og så blive rykket i fængsel.

Henrik Tønder


Tidligere på ugen havde VB ellers fået lov til at lukke 4146 tilskuere ind, men det var efter de regler, som gjaldt indtil lørdag middag.

I første omgang gælder de nye restriktioner til 4. oktober, og det betyder, at VB’s hjemmekamp søndag 27. september også bliver en fodboldkamp for de få.

Annonce

Tilgodeser sponsorerne

VB har valgt, at klubben først og fremmest tilgodeser sine sponsorer, og samtlige tilskuere, som lukkes ind til de næste to superliga-kampe, bliver fra sponsorkredsen.

- Det har vi været nødt til, da de udgør en stor del af vores eksistensgrundlag, siger Henrik Tønder, administrerende direktør i Vejle Boldklub.

Tomme sæder - sådan kommer der til at se ud på Vejle Stadion, når der søndag aften er Superligafodbold i Nørreskoven. Arkivfoto: Mette Mørk

Klubben har op til denne sæson solgt cirka 2000 sæsonkort, og i første omgang må sæsonkort-holderne blive hjemme.

- Et sæsonkort giver adgang til samtlige vores 16 hjemmekampe i Superligaen, og som det ser ud nu, mister vores sæsonkortholdere to hjemmekampe, og det bliver de økonomisk kompenseret for, hvis de ønsker det, siger Henrik Tønder.

VB har de seneste mange uger brugt masser af tid og energi på at gøre stadion klar til at håndtere de corona-restriktioner, som gjaldt indtil lørdag.

Blandt andet er der rykket rundt på masser af stadion-sæder. Flere steder på Vejle Stadion er hvert andet sæde fjernet og så placeret på de afsnit, der var forbeholdt stående tilskuere, blandt andet afsnittet for udeholdets fans.

- Vi har brugt meget energi og mange penge på at få stadion klar, så det her virker som at spille Matador og så blive blive rykket i fængsel, siger Henrik Tønder.

VB har blandt andet få leveret 14 toiletvogne, da den oprindelige plan med 4146 tilskuere blandt andet indbefattede, at tilskuerne skulle opdeles i sektioner med egne toiletter og salgsboder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce