Annonce
Vejle Boldklub

VB har ventet i et år: Nu må der igen komme tilskuere på stadion

I aften, når VB møder AaB, bliver sidste gang, der er plads til flag og bannere på Vejle Stadions tribuner. Når VB torsdag 22. april hjemme møder AC Horsens, bliver det med tilskuere på stadion. Arkivfoto: Mette Mørk
Vejle Boldklub får fire hjemmekampe med tilskuere. Den første er næste uges lokalopgør mod AC Horsens.

Vejle: For første gang i mere end et år er der nu udsigt til, at der igen kommer tilskuere på Vejle Stadion.

Natten til fredag blev regeringen og de øvrige partier fraset Nye Borgerlige enige om en genåbningsplan, som blandt andet betyder, at superliga-klubberne nu får lov at lukke tilskuere ind.

For Vejle Boldklubs vedkommende sker det første gang torsdag 22. april, når Vejle Stadion er vært for lokalopgøret mod AC Horsens.

Annonce

- Det har vi glædet os til i mere end et år, konstaterer en glad Henrik Tønder, administrerende direktør i Vejle Boldklub.

Klubberne får lov at lukke tilskuere ind efter den såkaldte superliga-ordning. For VB’s vedkommende betyder det, at der på Vejle Stadion bliver plads til cirka 4500 tilskuere.

Stadion deles op i sektioner med plads til 500 per styk, der bliver et afstandskrav på én meter, og samtlige tilskuere skal registreres.

Fire hjemmekampe med tilskuere

Henrik Tønder kender ikke alle detaljerne i aftalen, og derfor kan klubben endnu ikke melde ud om det præcise tilskuertal, og hvornår billetterne til AC Horsens-kampen sættes til salg.

- Vi mødes her til formiddag (fredag, red.) for at gøre det hele klar, siger VB-direktøren.

Den seneste kamp på Vejle Stadion helt uden tilskuerrestriktioner foregik for 13 en halv måned siden, 1. marts 2020, da VB vandt 1-0 over HB Køge. Siden er der i perioder været spillet kamp med op til 500 mennesker på stadion og i andre perioder - som nu - helt uden tilskuere.

VB møder fredag aften hjemme AaB i den formentlig sidste kamp på Vejle Stadion uden tilskuere. Derefter resterer fire hjemmekampe i foråret 2021; torsdag 22. april kommer AC Horsens en tur til Vejle, mens de øvrige er VB-Sønderjyske (9. maj), VB-OB (14. maj) og VB-Lyngby (24. maj).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Jeg havde ellers glædet mig!

Erhverv For abonnenter

NPV satser på byggestart inden nytår: Posthusgrunden skal bebygges fra 'den billige ende'

Kultur

Jelling har en plan: Når du ikke må komme på festival - kommer festivalen hjem til dig

Annonce