Annonce
Vejle

VB hyldet som vinder af 1. division

Lucas Jensen var en af de spillere, der fik lov til at slutte sæsonen af for VB. Arkivfoto: Mette Mørk
Kjartan Finnbogason og Jacob Schoop var med som tilskuere til den sidste kamp i Sundby Idrætspark.
Annonce

Sundby:  VB blev hyldet som vinder af 1. division efter 4-1 nederlaget til Fremad Amager i Sundby Idrætspark.

Faktisk var det hjemmeholdet, der burde have jublet, for de blev nummer fire i 1. division og fik den bedste placering i 25 år - siden de rykkede ud af Superligaen i 1995 på en sidsteplads med sølle otte points for 18 kampe.

Målet er Superligaen i næste sæson, lød det fra den nye direktør, den gamle Brøndby-fighter Allan Ravn, der fejrede sin karrieres største øjeblik ved at score sejrsmålet mod Bayern München i 1998. Nu skal han finde nye spillere som afløsere for de seks, der forlader klubben, bl.a.Thor Lange, som skifter til AC Horsens.

VB'erne gik på ferie med sommerturen til Fremad Amager.

Indy Groothuizen, Tobias Mølgaard, Mads Greve, Juhani Ojala, Ylber Ramadani, Jacob Schoop, Arbnor Mucolli, Sergiy Gryn og Kjartan Finnbogason holdt fri og overlod opgaven til reserverne og Lucas Jensen, Wahid Faghir og Viljormur Davidsen, der blev anfører og fik den tvivlsomme fornøjelse at spille højre back. Han er venstrebenet.

Annonce

Forbavsende lang tid

Det gik forbavsende godt i lang tid, og da Wahid Faghir var ved at udligne til 2-2, lignede det en spændende afslutning, men så skiftede VB tre mand til sidst og spillede socialt.

Ikke nok med, at VB manglede otte-ni mand. De skiftede også alle fem fra bænken ind, og det ødelagde helhedsindtrykket til sidst.

Hvis kampen var sluttet efter 73 minutter, havde det været en lige kamp, hvor Wahid Faghir kunne have udlignet til 2-2 på sin store chance. 2-2 var resultatet, da VB åbnede sæsonen netop på Amager. De var de mange udskiftninger i det 79. minut, der ødelagde helhedsindtrykket til sidst.

VB-keeper Thomas Hagelskjær:

- Jeg er aldrig tilfreds med at tabe 4-1. Vi fik lidt for mange unge på banen til sidst. Jeg troede på et godt resultat, men selv om jeg ikke kunne lastes for nogle af de mål, der gik ind hos mig, var det en trist fornøjelse. Jeg har kun spillet to kampe i dette forår, den første var i Køge, og jeg følte mig stadig en smule rusten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce