x
Annonce
VB

VB indledte med nederlag

Foday Manneh scorede VB's enlige mål i kampen mod Lyngby. Arkivfoto: Michael Bager
Vejle Boldklub tabte hjemme i VB Parken med 3-1 til Lyngby. Foday Manneh stod for VB's scoring.

Vejle: VB stillede bogstaveligt talt med et reservehold, da klubben mandag forårsdebuterede i Reserveligaen.

Få førsteholds-reserver og en stribe reserver fra U19-mandskabet udgjorde det hold, som mandag i VB Parken tabte 3-1 til Lyngby.

Foday Manneh bragte i kampens indledning ellers VB foran, men inden pausen scorede gæsterne to gange, og midtvejs i anden halvleg afgjorde Lyngby forestillingen med træfferen til 3-1.

Der kan ikke pilles det mindste ved københavnernes sejr, da Lyngby-mandskabet anført af Marcel Rømer, som i weekenden sad over i Superligaen på grund af karantæne, forekom én tand bedre end VB på stort set samtlige parametre.

- For vores unge spillere var der tale om en god kamp. De blev matchet på et højt niveau, og generelt gjorde de det udmærket, sagde Steffen Kielstrup.

Steffen Kielstrup, som er træner for VB’s hold i U19 Ligaen, stod med ansvaret sammen med Johan Sandahl, én af trænerassistenterne omkring førsteholdet.

Annonce

VB-Lyngby 1-3 (1-2)

Reserveligaen, pulje 2

Mål: 1-0 Foday Manneh (9.), 1-1 (14.), 1-2 (21.), 1-3 (57.).

VB (startopstillingen): Gianluca Zanette (Lucas Chang-Andersen, 45.) - Andreas Broe, Mads Lauritsen, Aidan Liu (Oliver Olsson, 60.), Guy Jensen - Valdemar Sadrifar (Foday Trawally, 73.), Hans Høllsberg, Hocine Belacem (Mads Holten, 60.) - Thais Damgaard (Magnus Hatting, 46.), Foday Manneh, Leonel Montano.

Mod tre hold fra Sjælland

Ifølge Steffen Kielstrup er det planen, at der skal bruges flere spillere fra førsteholdstruppen i Reserveligaen. Mod Lyngby var der blot fem med, og blandt de fem var to målmænd.

- Førsteholdsspillerne er lige kommet hjem fra træningslejr og har derfor fået nogle fridage, sagde Steffen Kielstrup og fortsatte:

- Antallet vil sikkert svinge lidt fra kamp til kamp, men jeg forventer, vi får seks-syv stykker fra førsteholdstruppen med hver gang.

VB’s næste kamp i reserveligaen er tirsdag 3. marts, når det gælder udekampen mod FC Nordsjælland. Udover Lyngby og FC Nordsjælland er VB også i pulje med Brøndby.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Når Danmark står sammen hver for sig

Annonce