Annonce
VB

VB køber ung midtbanespiller fri

Adama Fofana har det seneste halve år spillet i Vejle Boldklub på en lejeaftale - nu er den unge midtbanespiller købt fri af ivoriansk klub.

Vejle: Vejle Boldkub køber den 18-årige Adama Fofana.

Midtbanespilleren fra Elfenbenskysten har spillet det seneste halve år hos VB på en lejeaftale, men nu er Fofana købt fri af den ivorianske klub FC Olympique Sport Abobo.

Samtidig sætter Adama Fofana sin signatur på en fem-årig aftale, så VB og Fofana har papir på hinanden til sommeren 2024. Jacob Krüger, teknisk chef i VB, kalder ifølge en pressemeddelelse Adama Fofana for en spiller med et spændende udviklingspotentiale og en spiller, som første og fremmest dækker pladserne på den centrale midtbane.

Da Adama Fofana tidligt på året kom til VB, sluttede han sig til klubbens U19-trup, og i foråret optrådte han på VB’s hold i U19 ligaen.

Adama Fofana står noteret for en enkelt førsteholds-optræden for VB. Den fik han, da VB i pokalturneringen mødte det fynske seriehold Allesø. Fofana spillede ved den lejlighed cirka en halv times tid.

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Mest læste

Annonce