Annonce
VB

VB legede sig til storsejr i testkamp: Modstanderen faldt helt sammen

Både Adam Jakobsen (til venstre) og Sergiy Gryn scorede, da Vejle Boldklub lørdag vandt 8-0 over Ringkøbing IF. Arkivfoto: Mette Mørk
Vejle Boldklub tog fat på vinterens testkampe med en sejr på 8-0 over Ringkøbing IF, som i anden halvleg faldt helt sammen.

Vejle: Cirka fem minutter gik der, inden Jonas Andersen med et tørt hug bragte VB foran 1-0 mod Ringkøbing IF.

Det viste sig senere som indledningen på vejlensernes storsejr, 8-0, over vestjyderne i lørdagens testkamp, som foregik på kunstgræsbanen ved Vejle Idrætsefterskole.

Ringkøbing IF, som ligger i bunden af den ene af de to 2. divisionspuljer, strittede i første halvleg udmærket imod, men efter pausen braste gæsterne helt sammen. Det gav uhyre lette arbejdsbetingelser for VB’erne, som i perioder nærmest scorede efter behag.

Undervejs blev der misbrugt flere gevaldige chancer, og seks scoringer i løbet af kampens sidste 45 minutter var ikke for mange set i forhold til spil og chancer.

Annonce

VB-Ringkøbing IF 8-0 (2-0)

Træningskamp

Mål: 1-0 Jonas Andersen (5.), 2-0 Sergiy Gryn, str. (45.), 3-0 Adam Jakobsen (54.), 4-0 Leonel Montano (63.), 5-0 Lucas Jensen (73.), 6-0 Leonel Montano (77.), 7-0 Lucas Jensen (79.), 8-0 Viljormur Davidsen, str. (90.).

VB (første halvleg): Thomas Hagelskjær - Tobias Mølgaard, Nicolas Dantas, Juhani Ojala, Villads Rasmussen - Ylber Ramadani, Diego Montiel - Jonas Andersen, Magnus Grødem, Sergiy Gryn - Wahid Fagir.

VB (anden halvleg): Lucas Chang-Andersen - Thomas Gundelund, Mads Greve, Mads Lauritsen, Viljormur Davidsen - Jacob Schoop, Lundrim Hetemi - Lucas Jensen, Arbnor Mucolli, Leonel Montano - Adam Jakobsen.

Manglede træneren og de bedste

Vestjyderne kom til Vejle uden flere af efterårets bedste folk, og ligeledes manglede træner Nicolai Wael. Ringkøbing IF får brug for både de bedste og træneren, hvis det skal lykkes at slippe fri af 2. divisions bund, for det så bestemt ikke godt ud, det Ringkøbing leverede i Vejle, hvor vist kun målmand Mads Petersen, tidligere Sønderjyske og FC Vestsjælland, ramte noget, der lignede 2. divisionsniveau.

VB-mandskabet gjorde, hvad det skulle; spillede til nul, skabte masser af chancer og lavede mange mål.

Men en præcis pejling på tingene tilstand i Nørreskoven gav kampen ikke svar på. Dertil var modstanden simpelthen for dårlig.

- Vi fik en god gang træning, konstaterede VB-træner Constantin Gâlcă efter kampen.

Mere var der ifølge VB-træneren ikke i den kamp

- Modstanderen gjorde det let for os, sagde Gâlcă, som var udmærket tilfreds med det meste af det han så.

Som ventet brugte VB ét hold i første halvleg og sendte 11 nye mand ind til anden halvleg.

Vinterens indtil videre eneste nyerhvervelse Leonel Montano spillede anden halvleg og gjorde sig udmærket bemærket. Montano, som spillede i venstre side, scorede et par gange, og det samme gjorde en veloplagt Lucas Jensen - begge Lucas Jensens mål scoret gennem benene på målmanden.

På VB-mandskabet var der ikke blevet plads til den ungarske prøvespiller Gabor Dominik, som i løbet af ugen op til kampen gæstede Nørreskoven, men han får ingen aftale og drager søndag videre.

Dermed er han heller ikke aktuel, når VB-mandskabet om en uges tid igen skal i kamp. Lørdag 25. januar gælder det Kolding IF, og det bliver med sikkerhed en helt anderledes og mere interessant kamp end den, VB spillede mod Ringkøbing. Den viste sig bogstaveligt som en træningskamp med vægt på træning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

navne

Egtved

Se billederne: Vejlevej er spærret - det vil koste op mod en million kroner at få den fikset

Annonce