Annonce
VB

VB-målmands fodboldløse vinter er snart slut

Indy Groothuizen har siddet ud de første uger af 2020 på grund af en skulderskade og sygdom. Arkivfoto: Michael Bager
Indy Groothuizen håber, at han får sine første minutter i 2020, når Vejle Boldklub torsdag møder Aarhus Fremad.

Vejle: Indy Groothuizens 2020 er indtil videre fodboldløs.

Den hollandske målmand kiggede på, da Vejle Boldklub spillede vinterens tre første testkampe, men nu lysner det.

Groothuizen håber, han får sine første minutter, når VB torsdag møder Aarhus Fremad.

- De seneste dage trænede jeg fuldt med, og jeg føler mig klar til at spille, siger Indy Groothuizen.

En skadet skulder og siden sygdom betød, at Indy Groothuizen hverken trænede eller spillede kampe. Da Groothuizen kom retur fra jule- og vinterferien, fik han hurtigt problemer med sin venstre skulder.

- I ferien brugte jeg en del tid på styrketræning, og det var nok derfor, jeg fik ondt i skulderen, siger Indy Groothuizen.

Der var nemlig tale om en overbelastningsskade. Siden døjede Groothuizen med en slem omgang influenza, og selvom sygdommen kom lidt på tværs, gjorde den godt for skulderen.

- I den tid, jeg lå hjemme på grund af sygdom, kunne jeg slet ikke træne, og det var nok i bund og grund det, skulderen trængte mest til; helt ro, siger Indy Groothuizen.

Annonce
I ferien brugte jeg en del tid på styrketræning, og det var nok derfor, jeg fik ondt i skulderen.

Indy Groothuizen

Tilbage i rette tid

Nu er Indy Groothuizen tilbage, og det sker på rette tidspunkt.

Det sker få dage inden, VB spiller vinterens sidste testkamp på dansk grund, og umiddelbart efter den kamp tager klubben i træningslejr i Portugal.

- Jeg kender ikke trænerens planer for vores næste kamp. Jeg håber, jeg får mulighed for at spille i al fald en halvleg, siger Indy Groothuizen.

VB-truppen drager lørdag 8. februar to uger til Portugal og spiller to kampe. Dermed er der ifølge Groothuizen tid nok til at ramme formen, inden det går løs med kampene om point.

- Jeg var aldrig nervøs for, at jeg kunne få problemer med at blive klar til turneringsstarten. Jeg skal nok være klar, hvis træneren får brug for mig, siger Indy Groothuizen.

VB’s to kampe i Portugal spilles 15. og 19. februar, og de er begge mod portugisisk modstander, Portimonense og Farense. Forårspremieren i 1. division ligger søndag 1. marts, når HB Køge er gæst på Vejle Stadion.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce