Annonce
Vejle Boldklub

VB’s første kamp: Gyser ja, nøglekamp ja, men det er ingen skæbnekamp

Denis Kolinger og VB åbner nedrykningsspillet tirsdag 6. april i Lyngby. Arkivfoto: Mette Mørk
Vejle Boldklub får brug for point i nedrykningsspillets første kampe, selvom de begge foregår på udebane i Lyngby og i Odense.

Vejle: Gyserkamp, nøglekamp og måske endda skæbnekamp er tre af sikkert mange begreber, som den kommende tid hægtes på Vejle Boldklubs åbningskamp i det kommende nedrykningsspil.

Nedrykningsspillet, som officielt hedder Kvalifikationsspillet, indledes for VB’s vedkommende tirsdag 6. april med en udekamp mod Lyngby.

En gyser bliver kampen, men den kan sagtens vise sig at bliver den første af mange gysere, der venter VB i løbet af april og maj.

En nøglekamp er der også tale om, for det kan ikke være anderledes, når de to hold, som er øjeblikkets mest oplagte til at følge med AC Horsens ned i 1. division, mødes.

En skæbnekamp er der dog på ingen måde tale om, for uanset om Lyngby vinder, om kampen ender uafgjort, eller om VB vinder, er intet som helst afgjort.

Annonce

VB ønskede to udekampe

Programmet for nedrykningsspillet kom tirsdag, og VB indleder efter eget ønske med to udekampe.

Ønsket skyldtes, at banen på Vejle Stadion trænger til ekstraordinært meget ro, efter den i løbet af februar og marts endte med at være ubrugelig til fodbold. Nu får den mere end en måneds pause, inden VB spiller første hjemmekamp i nedrykningsspillet

Inden første hjemmekamp venter udekampen mod OB, og status inden turen til Fyn kan der selvsagt kun gisnes om.

Det kan være kampen, som spiller VB meget langt væk fra nedrykningsstregen, det kan være kampen, som sender VB under stregen, eller det kan være noget helt tredje.

Annonce

Der findes et skrækscenarie

Skrækscenariet i første runde er:

OB slår AC Horsens

AaB og Sønderjyske spiller uafgjort

VB taber i Lyngby.

Dermed er OB godt på vej ud af nedrykningskampen og kan spille sig helt væk med en sejr over VB.

AaB og Sønderjyske har nedrykningsstregen på fornuftig afstand, og når AaB i anden runden tager til Lyngby, er uafgjort absolut til at leve med for nordjyderne og et nederlag ikke katastrofalt.

Første rundes bedste scenarie er AC Horsens-sejr over OB, AaB sejr over Sønderjyske og VB-sejr i Lyngby.

I givet fald tager VB runden efter til Odense og kan med en sejr overhale fynboerne samt minimum holde snor i både Sønderjyske og AaB. I al fald i nedrykningsspillets indledning er det set fra VB’s position som nummer 10 vigtig at bevare kontakten til de foranliggende, så nedrykningsspillet ikke knækker over med VB på det forkerte side af knækket.

Nedrykningsspillet

VB's 10 kampe i nedrykningsspillet afvikles således:

Tirsdag 6. april

18.30 Lyngby-VB

Fredag 9. april

18.30 OB-VB

Fredag 16. april

19.00 VB-AaB

Torsdag 22. april

17.00 VB-AC Horsens

Søndag 25. april

14.00 Sønderjyske-VB

Fredag 30. april (Store bededag)

16.00 AC Horsens-VB

Søndag 9. maj

14.00 VB-Sønderjyske

Fredag 14. maj

19.00 VB-OB

Onsdag 19. maj

17.00 AaB-VB

Mandag 24. maj (2. pinsedag)

14.00 VB-Lyngby

Stillingen i nedrykningsspillet

1. Sønderjyske 28 point

2. OB 28 point

3. AaB 28 point

4. VB 24 point

5. Lyngby 20 point

6. AC Horsens 12 point

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce