Annonce
Vejle Boldklub

VB’s hjemmebane stadig i fare - byråd roder videre med sag om lys og græs

Vejle Boldklub har fået græsset til at gro på Vejle Stadion. Derfor er der ikke akut brug for en ny hybridbane, lød det fra mange sider under onsdagens byrådsdebat. Privatfoto
Timelang debat om bedre lysanlæg og hybridbane endte med, at sagen blev udsat. Borgmester vil forsøge at få ok til udbud af lysanlæg allerede i dag og indkalde til forhandling senest mandag.

Opdateret torsdag morgen med udtalelser fra borgmester Jens Ejner Christensen (V).

Vejle: Vejle Boldklub risikerer fortsat at skulle spille sine hjemmekampe på fremmed græs.

Onsdag lykkedes det nemlig ikke Vejle Byråd at finde en løsning på det akutte problem med et for svagt lysanlæg. Dansk Boldspil-Union har truet med at fratage klubben hjemmebanen, hvis ikke lysforholdene forbedres.

Annonce

Selve byrådets sagsbehandling trængte også til et skarpere lys. Undervejs i den timelange drøftelse om nyt lys og en ny hybridbane bredte forvirringen sig.

Og efter næsten 75 minutters debat måtte Dansk Folkepartis gruppeformand, Kenneth Fredslund, indrømme, at hans forvirring havde nået nye højder. Derfor mente han, at sagen burde udsættes.

Det fik han lidt efter lidt opbakning til fra byrådets øvrige partier. Den socialdemokratiske gruppeformand, Martin Sikær, havde dog et krav:

- Vi siger kun ja til udsættelse, hvis borgmesteren lover at indkalde til forhandling, lød det fra Martin Sikær.

Skal besluttes i denne uge

Det lovede borgmester Jens Ejner Christensen (V). Og ifølge borgmesteren haster sagen så meget, at der skal forhandles allerede torsdag.

- Ellers kan man ikke nå at få det nye lys klar til starten på næste sæson, forklarede borgmesteren.

Torsdag morgen modererede han dog sin udtalelse til, at han vil forsøge at få opbakning til at fortsætte med udbuddet af lysanlægget. Det er den del, der rent tidsmæssigt kan drille i forhold til sæsonstarten:

- Det kan blive svært at samle alle med så kort varsel. Derfor kommer selve forhandlingen måske først mandag, lød det torsdag morgen fra Jens Ejner Christensen.


Hvis vi skal vente på en afgørelse fra Konkurrencestyrelsen, risikerer vi, at det varer mange år, før VB kan spille på hjemmebane.

Torben Elsig-Pedersen, radikalt medlem af byrådet


Forhandlinger var netop, hvad byrådets øvrige politikere efterlyste på byrådsmødet. En efter en meldte ordførerne sig på banen med kritik af, at der ikke allerede var forhandlet:

- Det var jo det, vi aftalte, i forbindelse med det seneste økonomiudvalgsmøde, lød det fra SF’s Lone Myrhøj.

Ifølge blandt andet Martin Sikær var det netop manglen på forhandlinger, der havde fået hans parti til at stille et ændringsforslag til borgmesterens oprindelige forslag om at bruge knap seks millioner kroner på nyt lys og en hybridbane på Vejle Stadion.

- Da vi tirsdag stadig ikke var blevet indkaldt til forhandling, var vi nødt til at komme med vores eget forslag, forklarede Martin Sikær.

Annonce

Frygt for rødt kort fra staten

Under hele forløbet har kritikerne været bekymrede for, om politikerne risikerer et rødt kort fra de statslige konkurrence-myndigheder. Frygten er, at forbedringerne på stadion kan opfattes som ulovlig erhvervsstøtte til virksomheden VB.

Af samme grund ønskede den konservative Dan Arnløv Jørgensen en udtalelse fra Konkurrencestyrelsen om aftalens lovlighed.

I den debat har borgmesteren gang på gang henvist til, at kommunens jurister har dømt fremgangsmåden fuldt lovlig og i overensstemmelse med de regler, der gælder for kommunale stadion-anlæg.

Det gentog borgmester Jens Ejner Christensen under debatten bakket op af sin gruppeformand, Lars Schmidt. Venstre mener, at modellen med at skubbe de seks millioner kroner ind under lejeaftalen med Vejle Boldklub er helt efter bogen - selvom det betyder, at klubben blot skal betale 702 kroner mere i månedlig leje end i dag.

Annonce

R forslag om lysanlæg

I forbindelse med sagsbehandlingen forsøgte den radikale Torben Elsig-Pedersen sig med et ændringsforslag. Det gik ud på, at byrådet i første omgang blot sagde ja til den helt nødvendige forbedring af lysanlægget. Udgiften på 2,8 millioner kroner skulle Vejle Boldklub så afdrage over en 10-årig periode.

Men forslaget kom aldrig til afstemning. Alle partier gik med på at udsætte sagen, men med hård kritik af borgmesterens politiske håndtering af sagen.

Annonce
Vejle

Tag kandidattesten her

Vejle Boldklub For abonnenter

VB's bedste spillede godt: En enkelt overstrålede de øvrige, da sæsonens første sejr kom i hus

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub

Se videoanalysen: Endelig vandt VB - fredag aften blev det til en fortjent sejr over FC Nordsjælland

Vejle For abonnenter

Er det smart eller plat? I Nordsjælland går de på arbejde i pyjamas - og det kan også komme på tale i Vejle

Vejle Boldklub

VB-anføreren efter sæsonens første sejr: Den skal være springbræt for os

Vejle

Trods vejlukning i aftentimer: Derfor er indfaldsvej først færdigasfalteret en uge senere end planlagt

Vejle

Afstemning: Hvilken af disse byer giver det mest mening at få en bybusrute til - hvis du skulle bestemme

Alarm 112 For abonnenter

26-årig anholdt i Vejle i stor narkosag: Fik en liter amfetaminolie sendt til Vejle med posten

Vejle Boldklub For abonnenter

Minut for minut: Jubel på hjemmebane - endelig en sejr til VB

Egtved

Provokerende udsagn om bybusser og folk i millionvillaer har vakt opsigt: Det her er langt under lavmålet, mener Vejles viceborgmester

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Billund

Borgmesterkandidat kom hjem til indbrud: - Alt er hældt ud af alle skabe og skuffer

Navne For abonnenter

Så skal der drikkes champagne: Alle naboer er inviteret til Irmgards 103-års-fødselsdag

Kultur

Kød-fri festival deler vandene: 'Hold fingrene fra vores kød'

Annonce