Annonce
VB

VB’s matchvinder: Jeg scorer, når jeg er med

Kjartan Finnbogason var meget skuffet over bænkpladsen, han var tildelt mod Hvidovre. Arkivfoto: Ole Nielsen
Kjartan Finnbogason begyndte på bænken, men kom ind og scorede to gange, da VB vandt 3-0 over Hvidovre.

Vejle: Selvtilliden har aldrig fejlet noget hos Kjartan Finnbogason, og det ændrer en tur på udskiftningsbænken intet ved.

- Jeg scorer, når jeg er med, sagde Kjartan Finnbogason, efter VB søndag hjemme vandt 3-0 over Hvidovre.

Den islandske angriber scorede to gange, da VB hjemme vandt 2-1 over Skive, mens han på grund af sygdom indledte på bænken, da VB senest spillede 1. divisionsfodbold, hjemmekampen mod Viborg. Ved den lejlighed scorede erstatningen Adam Jakobsen to gange, og det gav Jakobsen genvalg til startformationen mod Hvidovre. Ved halvtid byttede Adam Jakobsen og Kjartan Finnbogason plads, og i løbet af kampens sidste 45 minutter scorede VB tre gange.

Hvor skuffet var du over at begynde på bænken - på en skala fra 1-10, hvor 10 er højest?

- 10, kom det efter kampen resolut fra Finnbogason.

Annonce

Farligste mand i 1. division

I løbet af første halvleg så Kjartan Finnbogason fra udskiftningsbænken et Hvidovre-forsvar, der levnede god plads til VB’s forreste.

Derfor håbede Finnbogason på et tidligt indhop, og det ønske gik i opfyldelse, da han spillede med fra anden halvlegs begyndelse.

- Jeg så, der var muligheder, og dem ville jeg gerne ind for at udnytte, hvilket jeg heldigvis også fik mulighed for, sagde han.

De to scoringer bringer Kjartan Finnbogasons sæsontotal op på seks, og dermed er han sammen med HB Køge Morten Koch Helsted den mest scorende spiller i 1. division.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Midtby-udlejere: - Uacceptabelt at vi stadig skal døje med oversvømmelser

Erhverv

Varde Garten er kommet godt fra start

Vejle For abonnenter

Undren hos organisation: Svensk produkt ulovligt - men lignende dansk produkt er lovligt

Annonce