Annonce
Sport

VB's unge kom hjem med fine resultater

VB?s U19-hold er til foråret forstærket med Jonas Andersen. Han er førsteårs-senior og spillede efteråret på en lejekontrakt i Kolding, men han er nu tilbage i VB og optager den ene af de to pladser, som holdene i U19 Ligaen har til en førsteårs-senior. Arkivfoto: Michael Svenningsen

VB's bedste ungdomshold kom onsdag hjem efter en halv snes dage i Tyrkiet. Og der var fine resultater med retur til Danmark.

Vejle: Det er ikke kun førsteholdet hos Vejle Boldklub, som går en spændende halv-sæson i møde.

Det gælder også klubbens bedste ungdomshold, som onsdag vendte hjem efter en halv snes dages træningslejr i Tyrkiet.

VB ligger på andenpladsen i U17 Ligaen, mens holdet i U19 Ligaen ligger på sjettepladsen blandt de 12 hold i rækken for landets bedste U19-hold.

- Det er anden gang, vi tog i træningslejr syd på. Vi gjorde det første gang for et år siden, og det blev indledningen på et 2018 med de bedste resultater i mange år, så vi håber på en gentagelse, siger Steen Thychosen, talentchef i Vejle Boldklub.

Tre sejre og et nederlag

Og begge hold kommer hjem med fine resultater. U17-holdet vandt klart over modstandere fra Bulgarien og Rumænien, mens U19-holdet vandt 4-1 over Lokomotiv Moskva og tabte 3-0 til Dynamo Kiev.

- U19-holdet mødte klassemodstandere. Begge hold er skal snart spille spille europæiske kampe, så det var hårde modstandere, siger Steen Thychosen.

Lokomotiv Moskva og Dinamo Kiev er med i Uefa Youth League, som er ungdomsholdenes pendant til Champions League.

I både U17 og U19 Ligaen åbner VB foråret mod Silkeborg. U19-holdet gør det lørdag 2. marts hjemme i VB Parken, mens U17-holdet gør det to dage tidligere spiller i Silkeborg. Silkeborg fører U17 Ligaen to point foran VB.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce