Annonce
Vejle Boldklub

VB skuffede fælt i Horsens

Vejle Boldklub og Malte Amundsen skuffede søndag fælt i Horsens. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vejle Boldklub tabte lokalopgøret i Horsens med 3-1.
Annonce

Horsens: Vejle Boldklub skuffede søndag fælt i Horsens.

VB tabte 3-1 efter pauseføring til hjemmeholdet på 2-0. To af de tre Horsens-scoringer faldt på straffespark, mens det tredje blev sat ind af den tidligere VB'er Kjartan Finnbogason.

I slutfasen fik Wahid Faghir reduceret.

VB havde blot foretaget en enkelt ændring i startopstilllingen i forhol til den, der blev brugt en uge tidligere mod Brøndby. Diego Montiel var gledet ud på bænken og i stedet spillede Thomas Gundelund.

Og Thomas Gundelund kom tidligt i centrum.

Det skete efter cirka fem minutters spil. Saeid Ezatolahi mistede bolden på egen banehalvdel og måtte lave frispark for at bruge en AC Horsens-omstilling, og det frispark blev sparket direkte mod mål. I muren stod Gundelund, og han fik lappen på bolde. Dommer Sandi Putros pegede på pletten, og Louka Pripp sendte bolden i kassen.

Den tidlige scoring tvang VB længere fra, og i løbet af første halvleg fik VB skabt flere udmærkede chancer.

Ezatolahi fik sendt et skud af sted, men det manglede lidt kraft, og AC–målmanden havde styr på kuglen og vifter en til hjørnespark. På det efterfølgende fik Mølgaard en skudchance, men afslutningen blev blokeret, og til slut var det Alexander Milosevic, der fik afsluttet, men bolden røg over mål.

Saeid Ezatolahi fik endnu en mulighed, men han sparkede over i en gunstig position.

Generelt spillede VB udmærket, og det trak op til en udligning.

Men i stedet slog AC Horsens til. Den tidligere VB’er Kjartan Finnbogason, kom først til et indlæg og prikkede kuglen i kassen.

Scoringen måtte dog igennem VAR-gennemsyn for en offside, men den var der ikke, og scoringen blev godkendt.

En slem dukkert for VB, men det skulle vise sig at blive endnu værre.

I begyndelsen af anden halvleg gik det igen galt. Målmand Indy Groothuizen fik bolden spillet ud til en presset VB’er, som mistede den, og Alexander Milosevic begik efterfølgende straffespark på AC Horsens-anfører Hallur Hansson.

Det sparkede Jannik Pohl, og han udplacerede sikkert Groothuizen.

Den tredje Horsens-scoring punkterede muligheden for at VB-comeback.

VB kom i løbet af anden halvleg til et par store muligheder. Diego Montiel misbrugte i fri postion efter godt oplæg fra Jacob Schoop, og i slutfasen fik Wahid Faghir sendt et godt hovedstød af sted, som Horsens-målmand Matej Delac klarede.

VB fik dog reduceret, da Wahid Faghir i dommerens tillægstid nåede højest til en hjørnesparksbold og headede den i kassen.

Mere skete der ikke, og VB indkasserede sæsonens fjerde nederlag.

VB spiller igen lørdag 5. decemer, når FC Midtjylland er gæst på Vejle Stadion.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Konspirationsteorierne er for alvor kommet til Vejle: 'Jeg kunne bare ryste på hovedet'

Coronavirus

Live:  Falck lukker sine lyntestcentre fra februar

Vejle

Forældre til udviklingshæmmede er bekymrede: Hvornår skal vores børn egentlig vaccineres?

Annonce