Annonce
Vejle Boldklub

VB slap ikke fra Kolding uden mén: To spillere træner ikke

Lucas Jensen scorede, da VB hjemme spillede 1-1 med Næstved. Det er tvivlsomt, om kantspilleren er med, når VB søndag får besøg af Hvidovre. Arkivfoto: Mette Mørk
Lucas Jensen og Juhani Ojala holdes begge ude af VB’s træning. Lucas Jensen døjer med sin lyske, mens Ojala har ondt i sin ene skulder.
Annonce

Vejle: Vejle Boldklub kom i lørdags ikke fra Kolding uden mén.

Både Lucas Jensen og Juhani Ojala holdes ude af træningen på grund af problemer, som stammer fra lørdagens lokalopgør.

Midtvejs i første halvleg udgik Lucas Jensen med lyskeproblemer, mens Juhani Ojala spillede til ende, men det skete med tydelige smerter i den ene skulder.

- Skulderen er, som den skal være. Der er ingenting, som er revet over eller forstrukket, siger den finske midterstopper.

Skaden indtraf mod slutningen af kampen, da Juhani Ojala kom skævt ned efter en duel.

- Skulderen er fortsat meget øm, men jeg håber og regner med, at jeg spiller på søndag, siger Juhani Ojala.

Annonce

Lucas Jensen håber

VB møder søndag hjemme Hvidovre, og mens det virker overvejende sandsynligt, at Ojala spiller, er det mere tvivlsomt, om Lucas Jensen kommer i kamp.

- Jeg håber, og det går bedre, end jeg frygtede, siger Lucas Jensen.

Kantspillerens egen vurdering er, at alt skal gå den rigtige vej, hvis han skal blive klar til søndag:

- Det mest realistiske er nok, at jeg står over mod Hvidovre, men så forventer jeg, at jeg spiller kampen efter.

Den kommer hurtigt, da VB allerede tre dage efter mødet med Hvidovre skal en tur til Næstved.

VB's fem næste kampe

VB's fem næste kampe er programsat således:

Søndag 21. juni, VB-Hvidovre (15.00).

Onsdag, 24. juni, Næstved-VB (18.00).

Lørdag, 27. juni, VB-FC Fredericia (13.00).

Tirsdag, 30. juni, HB Køge-VB (18.00).

Lørdag, 4. juli, VB-FC Roskilde (16.00).

Sæsonens sidste fire runder er endnu ikke progamsatte; Vendsyssel (ude), Nykøbing FC (hjemme), Viborg (hjemme) og Fremad Amager (ude).

1. division skal senest være afsluttet søndag 26. juli.

Lucas Jensens skade hører hjemme i den lette ende af lysken-skader, og han forsøgte at spillere videre.

- Jeg prøvede i tre-fire minutter, men jeg mærkede, at den ikke gik, siger Lucas Jensen, som fik skade i forbindelse med et indlæg.

Annonce

Den første lysken-skade

Lucas Jensen har ikke tidligere i karrieren døjer med lyskenskader, og derfor ved han ikke af erfaring, hvor længe han er om at komme sig.

Lyskenskader er dog ofte uforudsigelige størrelser, og derfor er Lucas Jensen også forsigtig i forhold til at komme for tidligt i kamp.

- Vi går ind i en periode med mange kampe i løbet af kort tid, og spiller jeg for tidligt, risikerer jeg, at skaden forværres, og så kan det pludselig komme til at koste mange kampe, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce