Annonce
Sport

VB tæt på at hente dansk back i norsk storklub

Malte Amundsen (th.) - her fra en kamp mod VB i hans HB Køge-tid - er på vej til Vejle Boldklub. Arkivfoto: Mads Hansen

Malte Amundsen, som har en fortid i HB Køge, er på vej til Vejle Boldklub.

Annonce

Vejle: Vejle Boldklub er tæt på en aftale med en ny venstre back.

Ifølge Vejle Amts Folkeblads oplysninger er der tale om Malte Amundsen, som i øjeblikket er på kontrakt i den norske storklub Rosenborg.

Malte Amundsen, som 11. februar fylder 21 år, tilbragte den seneste halvsæson på en lejeaftale i tysk fodbold hos Braunschweig.

Ved årsskiftet vendte Amundsen tilbage til Rosenborg, men det bliver efter alt at dømme for en kort omgang, da han står foran et skifte til VB.

Malte Amundsen er som nævnt venstre back, og på netop den position råder VB i øjeblikket blot over en enkelt spiller i form af Viljormur Davidsen. I efteråret var islændingen Felix Örn Fridriksson gardering for Davidsen, men lejeaftalen med Felix Örn Fridriksson blev ophævet efter blot et halvt år.

Malte Amundsen slog igennem i dansk fodbold som HB Køge-spiller, og han gjorde det så godt, at Rosenborg for et år siden hentede ham til klubben. Det skete for næsen af blandt andre VB, som hørte til blandt de danske klubber, som kiggede i Amundsens retning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

CORONAVIRUS

Live: Kæmpe smitteudbrud på populær Aarhus-bar - Genbrug af drikkeglas og ingen afspritning

Annonce