Annonce
VB

VB-topscoreren er væk - lejes ud til belgisk klub

Allan Sousa kom for to et halvt år siden til VB, men nu er det i al fald for en stund slut i Nørreskoven. Arkivfoto: Ole Nielsen, Ritzau/Scanpix
Sidste sæsons VB-topscorer Allan Sousa spiller den kommende sæson i den bedste række i Belgien for klubben St. Truiden.

Vejle: Allan Sousa er i al fald for en stund fortid i Vejle Boldklub.

Sidste sæsons VB-topscorer fortsætter karrieren i belgisk fodbold hos klubben St. Truiden.

Ifølge Vejle Amts Folkeblads oplysninger sker det på en lejeaftale af én sæsons varighed. Dermed tilhører Allan Sousa i udgangspunktet fortsat VB, når lejeaftalen til næste sommer løber ud. Det er uvist, om der følger en forkøbsret med leje-aftalen, så St. Truiden kan købe Sousa til en på forhånd aftalt pris.

St. Truiden endte sidste sæson på syvendepladsen i den bedste række i Belgien, Jupiler Pro League, og kom lige præcis ikke med i mesterskabsslutspillet, og i det efterfølgende kvalifikationsspil om plads i Europa League, måtte St. Truiden se sig overhalet af Charleroi.

Annonce

Den ottende som rejser

Det lå hele sommeren i kortene, at Allan Sousa skulle videre, da han sammen med Imed Louati og Vladis Emmerson efter aftale med klubben ikke mødte ind, da de øvrige i VB-truppen for tre uger siden tog fat på forberedelserne til den kommende sæson.

De to øvrige, Imed Louati og Vladis Emmerson, er begge videre, og nu gælder det samme Allan Sousa. Imed Louati fik onsdag sin aftale med VB ophævet, mens Vladis Emmerson det kommende år spiller på en lejeaftale i en klub i Hongkong.

Allan Sousa er den ottende spiller, som denne sommer siger farvel til VB. Branko Ilic, Vladlen Yurchenko, Melker Hallberg, Jonas Andersen (udlejet til Flensburg) og Pavol Bajza og så ovennævnte Louati og Emmerson.

Allan Sousa står noteret for 69 kampe for VB, og han har lavet 20 mål.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Annonce